Belenenses

Belenenses Kampe

Her kan du se kampprogrammet for Belenenses i år.

BelenensesFærdigspillede Kampe

Runde 18

25. Jan 15:00

Estádio do Restelo

Belenenses

0–0

Académica de Coimbra

Slut – 90+7'

Dommer: André Neto

Runde 17

18. Jan 15:00

CGD Stadium Aurélio Pereira

Sporting Lissabon B

2–1

Belenenses

Slut – 90+8'

Dommer: Humberto Teixeira

Runde 16

12. Jan 17:30

Estádio do Restelo

Belenenses

2–0

União de Santarém

Slut – 90+6'

Dommer: Carlos Teixeira

Runde 15

5. Jan 15:00

Estádio Municipal de Tábua

GD Oliveira do Hospital

2–2

Belenenses

Slut – 90+3'

Dommer: João Afonso

Runde 14

17. May 14:00

Estádio do Restelo

Belenenses

1–1

GD Lusitânia Lourosa

Slut – 90+6'

Dommer: João Pinto

Runde 13

10. May 15:30

Estádio Municipal de Amarante

Amarante FC

1–4

Belenenses

Slut – 90+4'

Dommer: André Neto

Runde 12

4. May 18:30

Estádio do Restelo

Belenenses

3–2

AD Fafe

Slut – 90+9'

Dommer: João Afonso

Runde 11

26. Apr 19:00

Estádio Varzim Sport Club

Varzim SC

0–0

Belenenses

Slut – 90+4'

Dommer: Dinis Gorjão

Belenenses Stillinger

Her kan du se Belenensess Liga 3 stilling. Belenenses ligger lige nu på 11 plads i Liga 3 stillingen.

#	Hold	K	V	U	T	+	−	±	P	Form
1	GD Lusitânia Lourosa	18	11	3	4	25	12	13	36
2	Varzim SC	18	11	2	5	26	20	6	35
3	AD Fafe	18	9	4	5	24	20	4	31
4	Amarante FC	18	9	3	6	16	11	5	30
5	Braga B	18	6	9	3	19	13	6	27
6	CD Trofense	18	7	5	6	21	18	3	26
7	SC São João de Ver	18	6	5	7	27	27	0	23
8	Anadia FC	18	5	4	9	21	31	-10	19
9	AD Sanjoanense	18	2	6	10	17	28	-11	12
10	Vilaverdense FC	18	1	5	12	11	27	-16	8

Belenenses Spillere sæsonen 24/25

Her er alle 23 spillere på Belenensess hold i 24/25, til både Liga 3 og andre turneringer som Belenenses er med i:

Artur Barros

Goalkeeper

Trøje #0

Tiago Neto

Goalkeeper

Trøje #24

Afonso Pinto

Defender

Trøje #0

João Mach

Defender

Trøje #0

Nuno Tomás

Defender

Trøje #4

Gonçalo Maria

Defender

Trøje #6

Gabriel Silva

Defender

Trøje #12

Romário Carvalho

Defender

Trøje #16

Rodrigo Navarro

Defender

Trøje #25

Rodrigo Gomes

Midfielder

Trøje #0

Ângelo Barbosa

Midfielder

Trøje #0

C. Acosta

Midfielder

Trøje #0

Danilson Tavares

Midfielder

Trøje #8

João Almeida

Midfielder

Trøje #10

Carlos Fernandes

Midfielder

Trøje #13

Diogo Leitão

Midfielder

Trøje #17

Tiago Morgado

Midfielder

Trøje #21

Xavier Fernandes

Midfielder

Trøje #23

C. Triana

Attacker

Trøje #0

Rodrigo Conceição

Attacker

Trøje #7

Tiago Moninhas

Attacker

Trøje #10

Midana Sambú

Attacker

Trøje #11

José Varela

Attacker

Trøje #14

Belenenses Historie og Info

Clube de Futebol “Os Belenenses” er en af Portugals ældste og mest traditionsrige sportsklubber. Klubben blev stiftet den 23. september 1919 i bydelen Belém i Lissabon og har siden da udviklet sig til et samlingspunkt for tusindvis af medlemmer, atleter og tilhængere. Selvom fodbold altid har været omdrejningspunktet, har Belenenses igennem årtierne markeret sig i en lang række andre idrætsgrene som håndbold, basketball, rugby, atletik, futsal og svømning, hvilket afspejles i et imponerende trofæskab på over 10.000 titler samlet på tværs af sektionerne.

I fodboldsammenhæng var klubben i en lang periode anset for at være den “fjerde store” i portugisisk fodbold, kun overgået af Benfica, Sporting og Porto. Især i mellemkrigsårene og frem til 1950’erne var Belenenses en magtfaktor, hvad enten det gjaldt nationale mesterskaber, pokaltitler eller bidrag til det portugisiske landshold. Kronen på værket kom i sæsonen 1945/46, hvor “Azuis do Restelo” skrev historie som den første klub uden for de tre traditionelle giganter, der vandt det portugisiske mesterskab.

I nyere tid har klubben gennemgået en dramatisk opsplittelse mellem moderklubben (CF Os Belenenses) og det professionelle aktieselskab (nu kendt som B-SAD). Alligevel har klubben formået at genstarte sin egen fodboldafdeling fra bunden af det portugisiske seriesystem og på blot fem sæsoner kæmpet sig tilbage til de professionelle rækker, hvilket vidner om en stærk identitet og en urokkelig opbakning fra medlemmer og fans.

Historisk overblik

Grundlæggelsen og de første skridt (1919-1925)

Initiativtageren Artur José Pereira samlede i sensommeren 1919 en gruppe venner på en bænk ved Praça Afonso de Albuquerque for at drøfte ideen om en ny klub, der skulle repræsentere bydelen Belém. Flere af pionererne havde tidligere spillet for både Benfica og Sporting, men ønskede et lokalt forankret projekt. Allerede 30. november 1919 debuterede holdet med en 0-1-kamp mod Vitória de Setúbal på Stadium do Lumiar.

Få år efter var Belenenses allerede finaledeltager i Lissabons mesterskab og spillede sin første internationale kamp 10. juni 1921 – en 2-0-sejr over Sevilla FC. Klubben etablerede snart sit eget stadion, Campo do Pau de Fio, hvoraf navnet skyldtes en telegrafpæl på grunden.

Gennembruddet i 1920’erne

Midten af 1920’erne markerede begyndelsen på en guldalder. Holdet tog Lissabon-mesterskabet 1925/26 og vandt samme år sit første nationale mesterskab (dengang kaldet Campeonato de Portugal) efter 3-0 over Vitória de Setúbal. Titlen blev gentaget i 1929, og perioden kulminerede med endnu et mesterskab i 1933. Ved udgangen af 1920’erne delte Belenenses og Porto æren som landets mest vindende klubber.

1930’erne – konsolidering og kulturel betydning

Klubben fortsatte sin storhed med endnu et Campeonato de Portugal og flere Lissabon-titler. 29. januar 1928 åbnede Campo das Salésias – det første portugisiske stadion med græstæppe, tribuner og elektrisk lys. Salésias blev også nationalarena for landsholdet og for pokalfinaler før Estádio Nacional åbnede.

Legenden José Manuel Soares “Pepe” bragte klubben folkelig opmærksomhed. Hans dramatiske debut mod Benfica i 1926 gav ophav til udtrykket “os 15 minutos à Belenenses”, hvor holdet vendte 1-4 til 5-4 i de sidste minutter.

1940’erne – det historiske ligaguld

Årtiet bød på tre pokalfinaler i træk – og sejr i 1941/42. Den helt store triumf kom dog i 1945/46, hvor Belenenses med træner Augusto Silva vandt Primeira Liga. Forsvarskæden “As Torres de Belém” (Capela, Vasco, Feliciano, Gomes og Serafim) skrev sig ind i portugisisk fodboldhistorie. Året efter blev klubben inviteret til at indvie Real Madrids nye hjemmebane, det nuværende Santiago Bernabéu.

1950’erne – flytningen til Estádio do Restelo

30. september 1956 spillede Belenenses sin første officielle kamp på det nybyggede Estádio do Restelo, konstrueret i et tidligere stenbrud ved Tejo. Indvielsen blev fejret med sejr over Sporting og senere internationale triumfer mod bl.a. Newcastle, Saint-Étienne og Barcelona. Matateu, Yaúca og den argentinske maestro Di Pace tryllebandt publikum, mens profiler som Fernando Riera og Helenio Herrera stod i trænerboksen.

1960’erne – pokalglæde og europæisk debut

I 1960 vandt klubben sin anden Taça de Portugal efter 2-1 over Sporting, anført af kaptajn Vicente Lucas. Finansielle efterdønninger fra stadionbyggeriet påvirkede dog placeringerne. I 1961 debuterede man i den daværende Messeby-turnering mod Hibernian og året efter mod Barcelona. I 1963 nåede Belenenses anden runde, før AS Roma blev stopklods.

1970’erne – store tilskuertal og nye europæiske eventyr

Klubben nåede andenpladsen i ligaen 1972/73 og tredjepladsen 1975/76. Samtidig deltog Belenenses i UEFA-cuppen mod Wolverhampton og Barcelona. I oktober 1975 blev tilskuertallet på Restelo anslået til 60.000, da Benfica blev besejret 4-2 i et ægte topopgør.

1980’erne – nedrykning, comeback og pokaltitel

For første gang i historien rykkede Belenenses ned i 1982 efter en turbulent sæson med syv trænere. Allerede i 1984 var man tilbage i toppen, og under Marinho Peres kom et tredjeplads-resultat 1987/88. Året efter besejrede holdet Benfica 2-1 i pokalfinalen og slog på vejen både Porto og Sporting. Europæisk slog man Bayer Leverkusen ud af Cup Winners’ Cup og vandt 1-0 over Barcelona i UEFA-cupspillet.

1990’erne – ustabilitet og økonomiske udfordringer

Nedrykning fulgte igen i 1991 og senere i 1998, men klubben formåede stadig enkelte højdepunkter: Ronaldo (Nazário) scorede sit første mål i Europa i en træningskamp på Restelo, og det olympiske svømmekompleks åbnede i 1993.

2000’erne – Europa League og strukturelle forandringer

Under præsident Cabral Ferreira og træner Jorge Jesus nåede Belenenses pokalfinalen i 2007 og deltog i UEFA Europa League mod Bayern München. Året efter døde Cabral Ferreira, og resultaterne dalede. I 2010 fulgte en ny nedrykning, men klubben vandt Segunda Liga i 2012/13 og returnerede til øverste niveau. Sæsonen 2015/16 gav gruppespil i Europa League med en bemærkelsesværdig 2-1-udesejr over Basel.

Opsplitningen mellem klub og aktieselskab (2018)

Efter udløbet af en brugsretsaftale om Restelo valgte det børsnoterede selskab (SAD) at flytte til Estádio Nacional. Den professionelle afdeling måtte efterfølgende skifte navn og logo. Moderklubben startede forfra i Lissabons 3. distriktsturnering, men med massiv opbakning lykkedes fem oprykninger på fem sæsoner, senest tilbage til de professionelle rækker i 2023.

2020’erne – ny opstigning og socialt engagement

Den sportslige genfødsel blev ledsaget af sociale initiativer. I september 2023 modtog klubben Liga Portugals pris for socialt ansvar for en blod- og knoglemarvs­kampagne, og siden december samme år har man organiseret arrangementer for at fremme inklusion af børn med handicap.

Stadioner og faciliteter

Campo do Pau de Fio

Klubbens første hjem havde begrænsede faciliteter, men dannede rammen om de allerførste kampe efter grundlæggelsen.

Estádio das Salésias

• Åbnet: 29. januar 1928
• Status: Første græsplæne og første bane med kunstlys i Portugal
• Funktion: Landsholdskampe og pokalfinaler indtil opførelsen af Estádio Nacional

Efter at have ligget øde i årtier blev området i maj 2016 genskabt som “Estádio das Salésias/Fundação EDP” primært til ungdomsfodbold og rugby.

Estádio do Restelo

• Indviet: 23. september 1956
• Oprindelig kapacitet: 44.000 (projekteret til 62.000)
• Nuværende kapacitet: ca. 19.856 siddepladser

Udsigten over Tejo har gjort Restelo til et af landets mest ikoniske stadions. Rekorden på cirka 60.000 tilskuere blev sat i 1975 mod Benfica. Ud over fodboldkampe har stadion huset en messe af Pave Johannes Paul II samt koncerter og andre store events.

Pavilhão Acácio Rosa og svømmeanlæg

Pavilhão Gimnodesportivo åbnede i 1977 og blev senere opkaldt efter den markante leder og klubhistoriker Acácio Rosa. Hallen huser især håndbold, en sport hvor Belenenses har imponeret med fem nationale mesterskaber. Det olympiske svømmekompleks fra 1993 er Portugals eneste af sin art ejet af en fodboldklub, men har siden 2011 været lukket af økonomiske grunde.

Identitet, symboler og kultur

Klubbens emblem

Logoet består af et hvidt skjold med blå kant, et blåt X-motiv og den røde Ordem de Cristo-kors centralt. Bogstaverne C, F og B i guld indgår i tre af felterne. Gennem årene har ændringer primært bestået i små justeringer af farver og konturer – mest markant var 1970’ernes version med gyldne kanter.

Farver og kælenavne

• Primærfarve: Kongeblå
• Kælenavne: “O Belém”, “Os Pastéis”, “Azuis do Restelo”, “A Cruz de Cristo”, “Rapazes da Praia”

Klub- og kampsange

Det officielle klubhymne indspillet i 1962 af Alberto Ramos og Margarida Amaral suppleres i dag af sange som “Canto do Mar” (Pedro Barroso) og “Rapazes da Praia” (2019). På kampdage høres desuden “Marcha do Belém”, “Glória Glória Belenenses” og hyldesten “Matateu”.

Tilskuere og fangrupper

Efter opsplitningen i 2018 flyttede størstedelen af tilhængerne deres opbakning til moderklubbens amatørhold, hvilket førte til rekordstore publikumstal i lavere rækker.

Belenenses i populærkulturen

Udtryk som “olho à Belenenses” og “Mercedes Matateu” (en reference til taxamodellen Mercedes-Benz 180D) vidner om klubbens tilstedeværelse i hverdagssprog. Belenenses figurerer også i tv-serierne “Palavras Cruzadas” (1986) og “Sedução” (2011) samt i filmen “A Mãe é que sabe” (2016).

Rivaliseringer

Historiske storopgør

• Derby de Lisboa mod Sporting CP
• Derby de Lisboa mod SL Benfica
• “Clássico Azul” mod FC Porto

Øvrige konkurrenter

Belenenses har også haft skærpede matcher mod Braga, Boavista og Vitória SC, klubber der ligesom Belenenses periodevis har udfordret de tre største.

Trofæer og meritter

Fodbold – officielle titler

Andre turneringer og pokaler

En lang række regionale og internationale sommerturneringer er føjet til skabet, bl.a. Torneio Guadiana 2003, Torneio de Granada 2013/14 og flere præstigefyldte trofæer i 1970’erne såsom Torneio Príncipe de Espanha.

Øvrige sportsgrene – udvalgte titler

• Håndbold: 5 mesterskaber, 4 pokaltitler og 2 Supercups
• Basketball: 2 mesterskaber og 2 pokaltitler (mænd); 1 mesterskab (kvinder)
• Rugby union: 8 mesterskaber samt flere sejr i 7-mands-formatet
• Atletik: 10 nationale titler for kvindehold, talrige individuelle medaljer og para-olympiske triumfer
• Futsal: 1 Taça de Portugal og sejre i 2. og 3. division

Europæiske resultater i fodbold

Statistikker og rekorder

• Første portugisiske hold med græsbane og elektrisk lys.
• Første portugisiske deltager i UEFA Cup (1973).
• 2000 ligakampe opnået 23. februar 2014 (834 V, 482 U, 683 T).
• Største sejr i en ligakamp: 15-2 mod Académica.
• Største pokalsejr: 17-0 mod Vila Franca.
• Markante sejre mod Benfica (8-3), Porto (7-3) og Real Madrid (3-0).

Personligheder

Centennial-holdene udpeget af klubbens medlemmer (2019)

Udvalgte trænere

• Augusto Silva – Mestertræner 1945/46.
• Helenio Herrera – Argentinsk taktisk innovator i 1950’erne.
• Marinho Peres – Stod bag europæiske triumfer i 1980’erne.
• Jorge Jesus – Ledte holdet til pokalfinale 2007.

Markante præsidenter

Navne som Francisco Mega (længst siddende), Acácio Rosa (klubhistoriker og idrætsleder), Cabral Ferreira (2005-08) og Patrick Morais de Carvalho (fra 2014) har spillet afgørende roller i klubudviklingen. Morais de Carvalho fik bl.a. genaktiveret Salésias-området og sikret myndighedsgodkendelser til en omfattende renovering af hele Restelo-komplekset.

Kontroversielle sager

“Mateus-sagen” (2006)

En konflikt om ulovlig spilleberettigelse hos Gil Vicente udløste en juridisk kamp, der resulterede i, at Belenenses bevarede sin plads i Primeira Liga. Sagen førte til trusler om international suspension fra FIFA mod portugisiske klubber.

“Meyong-sagen” (2008)

Belenenses brugte angriberen Meyong ulovligt i en ligakamp mod Naval. Straffen var annullering af sejren og fratræk af tre yderligere point, hvilket kostede klubben en præmieplacering og europæisk billet.

“Estrela-sagen” (2009)

Efter Estrela da Amadoras degradering pga. lønrestancer blev Belenenses “redningsvis” i den bedste række på trods af sportslig nedrykning – anden gang på få år klubben drog fordel af en administrativ afgørelse.

Socialt ansvar og projekter

Belenenses har i samarbejde med KUBOO Self-Storage, Blodbanken og lokale skoler lanceret initiativer for blod- og marvsdonation samt inklusionsdage for børn med handicap, belønnet med Liga Portugals CSR-pris i 2023.

Bibliografi om klubben

• Acácio Rosa & Homero Serpa – adskillige bind om klubbens historie.
• José Ceitil – “CF Os Belenenses – 90 Anos de História”.
• Rui Miguel Tovar – “Estádio do Restelo – 60 Anos, 60 Jogos” og “Belenenses Campeão”.
• Fernando Fernandes – “O Prodigioso Pepe” (biografi om José Manuel Soares).

Opsummering

Fra grundlæggelsen på en parkbænk til triumfer på landets største arenaer og fra økonomisk ruin til en bemærkelsesværdig genopstigning – Belenenses’ historie er en fortælling om ukuelig vilje, lokal stolthed og sportslig diversitet. Uanset om det handler om legendariske spillere som Matateu, om håndboldtrofæer i Pavilhão Acácio Rosa eller om moderne sociale initiativer, forbliver klubben et centralt kapitel i portugisisk idrætsliv. “Os Rapazes da Praia” har måske ofte kæmpet i modvind, men blå strømninger fra Tejo løber fortsat stærkt gennem Restelo, og klubbens motto synes at være lige så aktuelt i dag som i 1919: Belém acima de tudo.