Atlético Clube de Portugal – i daglig tale blot Atlético ou Atlético CP – er en af hovedstadens ældste og mest traditionsrige flerstrenget sportsforeninger. Klubben har siden 1942 haft sit virke i den vestlige bydel Alcântara, hvor dens tilholdssted, Estádio da Tapadinha, udgør et markant vartegn i lokalområdet. Fra begyndelsen har fodbolden været det naturlige omdrejningspunkt, men Atlético har gennem årtier også markeret sig i en lang række andre idrætter og opbygget en identitet som et ægte kvarters-fællesskab, der favner såvel elite som bredde.

Klubben blev til ved en fusion mellem Carcavelinhos Football Club og União Foot-Ball Lisboa – to rivaliserende naboklubber, der ønskede at samle kræfterne for at stå stærkere både sportsligt og økonomisk. Siden sammenslutningen den 18. september 1942 har Atlético stået bag en imponerende række titler, finalepladser og ungdomsresultater i fodbold, mens man parallelt har høstet hæder i blandt andet basketball, volleyball, rugby, futsal, triatlon og hockey. Først på regionalt plan, senere nationalt, satte klubben flere milepæle, især i dens første ti år, hvor succesen var mest intens.

Den lange historie har imidlertid ikke været uden udsving. Perioder med økonomiske vanskeligheder, organisatoriske brydninger og sportslige nedture har flere gange truet med at trække tæppet væk under foreningen. Alligevel er Atlético CP gang på gang vendt tilbage, ofte båret af et engageret lokalsamfund og en ukuelig frivilligånd, som fortsat er med til at give den rød-hvide klub en særegen plads i Lisboas fodbold- og idrætshistorie.

Historisk baggrund

Grundlæggelsen og fusionen i 1942

Skabelsen af Atlético Clube de Portugal fandt sted i en storstilet generalforsamling i biografsalen Cinema Promotora på aftenen den 18. september 1942. Her besluttede medlemmerne af Carcavelinhos FC fra Alcântara og União Foot-Ball Lisboa fra naboområdet Santo Amaro at lægge de to klubber sammen. Målet var at samle talenter, infrastruktur og økonomiske midler i én stærk institution, der kunne repræsentere den vestlige del af byen på højeste niveau.

Første årti med sportslig glans

Allerede i løbet af debutsæsonerne manifesterede den nye klub sin slagkraft. Basketballholdet snuppede i 1942/43 det første af fem regionale mesterskaber i Lisboa inden for ti år. Fodboldholdet nåede i perioden to finaler i Taça de Portugal (1946 og 1949) og hjemtog det nationale 2. divisionsmesterskab i 1944/45. Også rugby-, hockey- og andre afdelinger høstede regional hæder. Den 23. oktober 1950 blev klubbens samlede indsats anerkendt, da staten tildelte Atlético graden Oficial da Ordem Militar de Nosso Senhor Jesus Cristo.

Konsolidering fra 1950’erne til midten af 1970’erne

Efter guldalderen satte der sig en mere jævn rytme. Fodboldtruppen, der nu talte boblende egne talenter som Germano de Figueiredo og Carlos Gomes, lå oftest i midterfeltet af 1. division, men måtte også nedleve flere nedrykninger. I 1976/77 rykkede man ud af den øverste række og har siden ikke formået at vende tilbage dertil.

Nye rammer og amatøridrættens opblomstring

Indvielsen af det multifunktionelle Pavilhão Eng.º Santos e Castro i 1972 fik afgørende betydning. Basketballen blomstrede på alle alderstrin og samlede tre nationale juvenile-, to junior- og et 2. divisionsmesterskab i 1970’erne og 1980’erne. Kvindevolleyball vandt tre pokaltitler i træk (1981–1984) og skrev sig ind i europæisk turneringshistorie som klubbens første deltagende hold uden for landets grænser. Også håndbold markerede sig nationalt med en 2. divisionssejr.

1990’erne: et årti uden stor glans

Fodbolden befandt sig i de lavere rækker, og andre afdelinger oplevede stilstand. Undtagelsen var futsal, som i begyndelsen af årtiet vandt et distriktsmesterskab og flere gange kvalificerede sig til nationale slutrunder. I forbindelse med 50-års jubilæet i 1992 modtog klubben Lisboas guldmedalje for fortjenstfuld indsats, og staten hædrede samtidig foreningen med Medalha de Bons Serviços Desportivos.

Det nye årtusinde: genvundne titler

Med indgangen til 2000’erne genopstod flere sportslige højdepunkter. Fodboldherrerne snuppede to 3. divisionsmesterskaber (2003/04 og 2005/06) og rykkede i 2011 op i 2. Liga. Ungdomsrækkerne fulgte trop: U-19 vandt Divisão de Honra de Lisboa (2006) og senere det nationale 2. divisionsmesterskab (2013), mens U-17 igen fik nationalt tilhørsforhold i 2014. I basketball triumferede U-20 med den nationale pokal i 2007, og seniorerne sikrede sig National 1. divisions-titlen i 2013/14, hvilket gav adgang til Proliga.

Finansielle vanskeligheder og SAD-etablering

Oprykningen til den professionelle Liga 2 skabte imidlertid et omkostningspres, klubben ikke tidligere havde kendt. For at opfylde ligaens licenskrav stiftede Atlético i 2013 en Sociedade Anónima Desportiva (SAD). Hovedaktionær blev Anping Football Limited, repræsenteret af Eric Mao, mens Xialong Ji trådte ind som bestyrelsesformand. Samarbejdet udløste interne konflikter, og fodboldholdet flirtede med nedrykning tre sæsoner i træk, kun reddet administrativt i 2014 og 2015. Rygter om resultatmanipulation, blandt andet omtalt i en UEFA-rapport, forværrede kløften mellem klubbens bestyrelse og SAD-ledelsen.

Bruddet med SAD og reorganisering

Ved formandsvalget i 2016 overtog Armando Hipólito roret og brød med det samme enhver kontraktlig tilknytning til SAD’en, der derfor blev nægtet adgang til klubbens anlæg. Samtidig oplevede foreningen alvorlig økonomisk krise, blandt andet mistede man driften af de kommunale Alvito-svømmebade. Den siddende bestyrelse trådte tilbage i april 2017. En måned senere blev Ricardo Delgado valgt, og han er fortsat pr. seneste opdatering klubbens formand. SAD-holdet blev i september 2017 udelukket fra de regionale turneringer efter to udeblivelser.

Sportslig genrejsning og ny kapital i 2020’erne

Klubbens egen seniortrup, der fra 2016/17 havde overtaget pladsen fra den tidligere SAD-reserveenhed i Lisboas 1. division, opnåede i 2021/22 oprykning til Campeonato de Portugal. Året efter kulminerede opturen med en titel i samme række og den historiske avancement til Liga 3. I 2023 oprettede Atlético en ny SAD-struktur, hvor investeringsgruppen Signature Football Holdings under ledelse af den tidligere New York-politiker Gifford Miller erhvervede 90 %. Klubben bevarede de sidste 10 % og en betydelig indflydelse på værdier og stadion, som den nye ejerkreds har annonceret at ville modernisere.

Fodboldafdelingen

Seniorherrernes rejse gennem ligaerne

Fodboldholdet er Atlético CP’s flagskib. Nedenstående oversigt samler de mest markante placeringer, som kan bekræftes:

*Nøjagtige placeringer (2. eller 3. plads) fremgår af klubbens egen historik, men er her sammenfattet som podie.

Ungdomssektoren

Atlético har tradition for at integrere lokalt talent i førsteholdet. Skolearbejdet har gennem tiderne frembragt profiler som Germano de Figueiredo og Vítor Lopes, og i moderne tid sikrede U-19 mestre i 2013 klubbens hidtil største ungdomsbæger. Der opereres i dag med fulde årgange fra U-10 til U-19.

Kvindefodbold

I 2017/18 etablerede klubben for første gang et kvindeseniorhold, der straks deltog i Divisão de Promoção samt Taça de Portugal Femenina. I historien har Atlético tidligere markeret sig med en distrikts pokalsejr allerede i sæsonen 1981/82.

Meritliste – fodbold

• Segunda Divisão – Mestre: 1944/45, 1958/59, 1967/68
• Terceira Divisão – Mestre: 2003/04, 2005/06
• Campeonato de Portugal – Mester: 2022/23
• Divisão de Honra AF Lisboa – Mester: 2018/19
• 1ª Divisão AF Lisboa – Mester: 2021/22
• Taça de Honra AF Lisboa, 2. og 3. division: Vundet i 1987/88 og 1980/81
• Juniorer: Nacional 2. division (2012/13) og Lisboa-mesterskaber 1951/52, 1953/54, 2005/06

Andre aktive sportsgrene

Basketball

Basketballafdelingen har siden 1940’erne været et flagskib. Seniorholdet befinder sig aktuelt i Campeonato Nacional da 1. Divisão – tredje niveau – efter at have takket nej til deltagelse i landets højeste række (LPB) i 2016/17. På ungdomssiden organiseres hold for både drenge og piger samt minibasquetebol.

Vigtigste titler:

• Taça de Portugal – 1953/54
• Taça de Honra – 1943/44
• Nationale U-17 titler – 1973/74, 1974/75, 1987/88
• Nationale U-19 titler – 1975/76, 1989/90
• National 1. divisionsmester (senior) – 2013/14

Futsal

Futsal har været på programmet siden 1986 og var i begyndelsen af 1990’erne blandt landets stærkeste med to sølvmedaljer (1991/92, 1993/94) og tre bronzer. I dag spiller seniorerne i 1ª Divisão da AFL, den laveste regionale række, men vandt både liga, pokal og super-titler i 2021/22. Herrekaptajnen er den tidligere Benfica-Europamester Ruben Simões.

Triatlon

Triatlonholdet har hentet tre nationale holdmesterskaber og individuelle EM-medaljer til stjernen Sérgio Marques (én sølv og én bronze). I 2016 vandt klubben både mændenes og kvindernes nationale langdistance-titel.

Tidligere sektioner

Klubben har i tidens løb haft et væld af afdelinger, der i dag er lukkede eller hvilende:

• Rugby: Regionale mestre 1943/44 og 1945/46
• Volleyball (kvinder): Portugisisk pokalvinder tre år i træk 1981–1984
• Håndbold: Sejr i den nationale 2. division 1971/72
• Hockey på græs: National indendørs titel 2015/16 samt flere Lissabon-mesterskaber i 1950’erne
• Dertil perioder med svømning, bordtennis, cykelturisme, gymnastik og sportfiskeri.

Infrastruktur

Estádio da Tapadinha

Stadionet, der siden 1945 har båret navnet Estádio da Tapadinha, blev overtaget fra Carcavelinhos’ gamle Campo da Tapadinha. Kapaciteten har historisk været 10 000, men sikkerhedsrestriktioner begrænser i dag tilskuerpladserne til omtrent 4 000 siddende. Tapadinha har gennem tiden lagt græs til utallige liga-, pokal- og ungdomskampe samt lokale arrangementer.

Pavilhão Eng.º Santos e Castro

Opført 1972 ved siden af fodboldbanen tjener hallen som hjemmebane for basketball og futsal og rummer cirka 500 tilskuersæder. Lokalt kaldes den oftest blot “Pavilhão da Tapadinha”. Før opførelsen trænede og spillede indendørsholdene på et par udendørs grusbaner samme sted eller i Pavilhão da Ajuda.

Øvrige faciliteter

• Et kunststofdækket sekundært fodbold- og træningsareal inden for stadionkomplekset.
• Det tidligere Campo de Santo Amaro, arvet fra União, som dog blev eksproprieret af bystyret i slutningen af 1950’erne.
• Et bingoanlæg på Avenida 24 de Julho, der i en årrække fungerede som indtægtskilde.
• Driften af de kommunale Alvito-svømmebade fra 2009 til den økonomiske krise i 2016/17.

Ledelse og organisation

Formænd gennem tiden

SAD-konstruktioner

2013-SAD’en blev initieret for at opfylde professionel licens, men samarbejdet kollapsede i 2016. Den nyetablerede SAD i 2023, hvor Signature Football Holdings ejer 90 %, er skabt med henblik på investering i trup og infrastruktur, mens moderklubben bevarer mindretals- og stemmeandel.

Æresbevisninger og civilt ry

• Oficial da Ordem Militar de Nosso Senhor Jesus Cristo – tildelt 23. oktober 1950
• Entidade de Utilidade Pública – anerkendt 1981
• Medalha de Mérito Municipal (Guld) fra Câmara Municipal de Lisboa – 1992
• Medalha de Bons Serviços Desportivos fra Portugals regering – 1992

Statistik og rekorder

Taça de Portugal-finaler

1. 1945/46 – tabt finale
2. 1948/49 – tabt finale

Bedste ligaresultater i topdivisionen

Atlético stod på podiet to gange i 1940’erne. Den præcise rangering (sølv/bronze) fremgår af klubbens arkiv, men markerer det højeste Atlético nogensinde har nået i portugisisk ligafodbold.

Langeste sammenhængende periode i den professionelle Liga 2

2011/12 – 2015/16 (fem sæsoner), inden konflikten med SAD og deraf følgende frasigelse af licens.

Sammenfatning

Atlético Clube de Portugal har siden fusionen i 1942 repræsenteret Alcântara som en institution, der rækker ud over sportens rammer og fungerer som et samlingspunkt for lokalsamfundet. Øjeblikke med triumf – fra 1940’ernes dobbeltfinaler i landets pokalturnering til de senere års opstigning til Liga 3 – står side om side med perioder af økonomisk kamp og organisatorisk turbulens. Trods udfordringer har klubben bevaret en stærk multilaterale profil, hvor både børnebasketball, seniorfutsal og langdistance-triatlon har fået plads ved siden af fodboldens flagskib.

Med ny kapital i ryggen, nyligt sportsligt momentum og en fortsat base af frivillige ildsjæle tegner fremtiden for Atlético CP et billede af en traditionsklub, der endnu engang vil forsøge at genvinde sin rolle i toppen af portugisisk sport – stadig med rødderne dybt plantet i Tapadinha og i kvarterets historie.

Uanset hvilke udfordringer der venter, er én ting uomtvistelig: Atlético Clube de Portugal udgør et levende kapitel i Lisboas rige idrætskrønike og står som et eksempel på, hvordan fællesskab, passion og vedholdenhed kan bringe en lokal klub igennem både stormvejr og solskin.