Paulo Ferreira

Paulo Renato Rebocho Ferreira, født 18. januar 1979 i Cascais vest for Lissabon, markerede sig gennem seksten aktive sæsoner som en pålidelig, disciplineret og taktisk klog forsvarsspiller, der både kunne dække højre- og venstreback-positionen. Den alsidige portugiser slog igennem hjemme i Primeira Liga med FC Porto, skiftede i sommeren 2004 til engelske Chelsea for en anslået transfersum på 20 millioner euro, og vandt i alt to udgaver af UEFA Champions League – den første med Porto i 2004 og den anden med Chelsea i 2012. Han repræsenterede Portugals A-landshold 62 gange mellem 2002 og 2010, deltog i to EM-slutrunder og to VM-slutrunder og nåede finalen ved EM 2004 på hjemmebane. Efter sit karrierestop i 2013 har han arbejdet i forskellige roller uden for banen, først som klubambassadør og talentspejder i Chelsea og siden som assisterende træner i flere europæiske storklubber.

Tidlige år og første skridt i seniorfodbolden

Opvæksten i den kystnære kommune Cascais blev startskuddet for Paulo Ferreiras forhold til fodbolden. Som 19-årig fik han i 1998 sin seniordebut for Grupo Desportivo Estoril Praia, der dengang hørte til i den portugisiske Segunda Liga. De to efterfølgende sæsoner vekslede klubben mellem landets næstbedste og tredjebedste række, og Ferreira fik spilletid nok til at tiltrække sig opmærksomhed fra højere placerede hold, selv om han endnu primært optrådte som midtbanespiller i højre side.

Vitória de Setúbal – vejen til den bedste række

I sommeren 2000 blev han hentet til Vitória FC fra Setúbal. Her kom gennembruddet for alvor: I sæsonen 2000-01 spillede han 33 ligakampe, scorede to mål og var en vigtig brik i en oprykningssucces, der sendte klubben op i Primeira Liga. Allerede 13. august 2001 fik han sin debut i den portugisiske elite i en udekamp mod Marítimo, som dog endte med et 1-3 nederlag. Under træner Jorge Jesus blev han i denne periode omskolet fra højre kant til fast højreback – en taktisk justering, der kom til at definere resten af hans karriere.

FC Porto – gennembruddet på den internationale scene

Da José Mourinho søgte forstærkninger til sit meget ambitiøse Porto-projekt i 2002, pegede han på Paulo Ferreira, som derfor skiftede til Dragões i sommerens transfervindue. Omskolingen til back var allerede sat i gang, men under Mourinho blev den forfinet, og portugiseren missede blot to ligakampe på to sæsoner, hvor Porto vandt mesterskabet begge gange.

De europæiske aftener gjorde ham kendt uden for hjemlandets grænser. Han startede inde i UEFA Cup-finalen i Sevilla i 2003, hvor Porto besejrede Celtic med 3-2 efter forlænget spilletid, og et år senere var han igen i startopstillingen, da holdet slog Monaco 3-0 i Champions League-finalen i Gelsenkirchen. Treble-sæsonen 2002-03 – bestående af liga, pokal og UEFA Cup – cementerede Ferreiras ry som en spiller, der leverede stabile præstationer på de allerstørste scener.

Chelsea – ni sæsoner i Premier League

Ankomst og øjeblikkelig succes

Den 22. juni 2004 skrev Ferreira under med Chelsea FC, hvor han blev genforenet med José Mourinho og holdkammeraten Ricardo Carvalho. Allerede i sin første sæson fik han 42 optrædener på tværs af alle turneringer og var med til at bringe Premier League-trofæet til Stamford Bridge for første gang i 50 år. Samme år kom også en Ligacup-triumf i hus, og portugiserens hurtige omstilling til engelsk fodbold imponerede både presse og medspillere.

Mål, rotation og taktisk fleksibilitet

Ferreiras første scoring i den kongeblå trøje kom den 19. februar 2006 i en 3-1 sejr over Colchester i FA Cuppen, mens den anden – og sidste – faldt den 2. december 2009 i en Ligacup-kvartfinale mod Blackburn, hvor han udlignede sent i forlænget spilletid. Efterhånden som Chelsea-truppen udviklede sig, måtte han dog veksle mellem start- og bænkeroller, først som følge af konkurrencen fra Khalid Boulahrouz, Lassana Diarra og Geremi og senere fra Juliano Belletti, Michael Essien, José Bosingwa og Branislav Ivanović.

I 2007-08-sæsonen accepterede han en mere begrænset spilletid, men kvitterede alligevel med en femårig kontraktforlængelse i februar 2008. Sæsonen 2009-10 blev et nyt højdepunkt, da flere skader i backkæden gav ham fast spilletid og endte med endnu en Premier League-titel og en FA Cup-sejr – den såkaldte dobbel. Den 20. april 2011 opnåede han sin kamp nummer 200 for klubben i en 3-1 hjemmesejr over Birmingham, og Mourinho beskrev ham engang som «en spiller, der aldrig bliver kampens spiller, men altid leverer syv ud af ti i karakter».

Afslutningen i blåt og Champions League-triumf nummer to

Selv om han i sine sidste år ofte var reserves spiller, havde han fortsat indflydelse i de afgørende øjeblikke. I marts 2012 leverede han en stærk defensiv præstation i en 1-0 sejr over Benfica i Champions League-kvartfinalen, og han var del af truppen, der senere samme forår besejrede Bayern München i finalen – dog uden at komme på banen. Kontrakten udløb i sommeren 2013, og den 19. maj samme år fik han et følelsesladet farvel som indskifter i 2-1-sejren over Everton, der sikrede Champions League-kvalifikation til klubben. Totalt blev det til 217 officielle kampe og et væld af trofæer, herunder tre Premier League-titler, fire FA Cup-pokaler samt Champions League- og Europa League-pokalerne i henholdsvis 2012 og 2013.

Landsholdskarriere

Debut og EM 2004

Efter 27 yngrelandskampe på U-20 og U-21 niveau fik Paulo Ferreira sin A-landsholdsdebut 7. september 2002 i en venskabskamp mod England på Villa Park. To år senere var han med i Portugals EM-trup på hjemmebane. Han startede åbningskampen mod Grækenland, men efter et par fejl i 1-2-nederlaget mistede han pladsen til Miguel. Da Miguel blev skadet i finalen – igen mod Grækenland – trådte Ferreira ind, men kunne ikke hindre det smalle 0-1-nederlag, som gav værtsnationen sølv.

VM 2006 og skarp konkurrence på højrebacken

Ved VM 2006 i Tyskland blev hans spilletid også påvirket af Miguel. Han afløste sin skadede konkurrent i semifinalen mod Frankrig og startede små tre dage senere bronzekampen mod værtslandet, der endte 1-3. Fremkomsten af José Bosingwa intensiverede kampen om højrebackspladsen, hvilket førte til, at Ferreira til tider blev flyttet over som venstreback.

EM 2008 og VM 2010 – de sidste slutrunder

Under EM 2008 var han fast starter som venstreback i alle fire kampe, inden Portugal røg ud i kvartfinalen. Han deltog også i kvalifikationen til VM 2010 og kom med i den endelige 23-mands trup til slutrunden i Sydafrika, hvor han spillede i den målløse åbningskamp mod Elfenbenskysten. Den 30. august 2010 – blot to måneder efter verdensmesterskabet – meddelte han, at han afsluttede sin landsholdskarriere, samme dag som offensivspilleren Simão gjorde det.

Spillestil og karakteristik

Paulo Ferreira var først og fremmest en taktisk skoleret back, der baserede sit spil på placeringsevne, disciplin og en sjælden evne til at læse modstandernes bevægelser. Omskolingen fra midtbane til forsvar betød, at han beholdt sin boldsikkerhed, men lagde mere vægt på defensiv organisation end offensive raids. Han blev ofte beskrevet som en «trænerens spiller»: ikke nødvendigvis spektakulær, men betroet, stabil og i stand til at levere den samme solide indsats uge efter uge på både højre og venstre flanke.

Karriere efter støvlerne

Efter opholdet som aktiv i Chelsea trådte Ferreira ind i en rolle som klubambassadør og senere som en del af London-klubbens scouting- og lånespillerafdeling. Den 5. juli 2023 tog han næste skridt og blev assisterende træner i franske Lille OSC under landsmanden Paulo Fonseca. Samarbejdet er siden fortsat, først med et ophold i AC Milan – hvor han i dag figurerer som assistent – og derudover i Olympique Lyonnais. Dermed har han overført sin disciplin og taktiske viden fra banen til trænerbænken.

Udmærkelser, statistikker og titelsamling

Listen over trofæer illustrerer, hvor markant en karriere Paulo Ferreira har haft:

• FC Porto: Primeira Liga 2002-03 og 2003-04, Taça de Portugal 2002-03, Supertaça 2003, UEFA Cup 2002-03 samt UEFA Champions League 2003-04.
• Chelsea FC: Premier League 2004-05, 2005-06 og 2009-10, FA Cup 2006-07, 2008-09, 2009-10 og 2011-12, Football League Cup 2004-05 og 2006-07, Community Shield 2005, UEFA Champions League 2011-12, UEFA Europa League 2012-13.
• Portugal: Sølv ved EM 2004.

På det individuelle plan blev han udtaget til UEFA Årets Hold i 2002-03 og til ESM Årets Hold i 2003-04. Den 5. juli 2004 modtog han desuden graden Oficial af Infante Dom Henriks Orden, og han er blevet hædret med en fortjenstmedalje fra Huset Bragança.

Med 62 A-landskampe og 217 optrædener for Chelsea plus en central rolle i et Porto-hold, der skrev europæisk fodboldhistorie, har Paulo Ferreira efterladt sig et eftermæle som en professionel af højeste kaliber – et forbillede på, at vedholdenhed, taktisk forståelse og kollektivet ofte er lige så afgørende som overskrifter og personlige rekorder.