União de Leiria
Grundlagt: 1966
Liga: Segunda Liga
Placering: #4
Hjemmebane
Estádio Dr. Magalhães Pessoa
Avenida Bernardo Pimenta, Leiria
Kapacitet: 23888
Overflade: Græs
União de Leiria Kampe
Her kan du se kampprogrammet med alle União de Leiria kampe i Segunda Liga i 25/26 sæsonen.
Du kan både se kommende União de Leiria kampe, samt de União de Leiria kampe der allerede er spillet.
União de Leiria Kommende Kampe
Runde 9
Marítimo
Runde 10
União de Leiria
Runde 11
GD Lusitânia Lourosa
Runde 12
União de Leiria
Runde 13
FC Penafiel
Runde 14
União de Leiria
Runde 15
Farense
Runde 16
União de Leiria
Runde 17
CD Feirense
Runde 18
Académico Viseu
Runde 19
União de Leiria
Runde 20
União de Leiria
Runde 21
Torreense
Runde 22
União de Leiria
Runde 23
UD Oliveirense
Runde 24
União de Leiria
Runde 25
Leixões SC
Runde 26
União de Leiria
Runde 27
G.D. Chaves
Runde 28
União de Leiria
Runde 29
Benfica B
Runde 30
União de Leiria
Runde 31
FC Felgueiras 1932
Runde 32
União de Leiria
Runde 33
FC Vizela
Runde 34
União de Leiria
União de Leiria Færdigspillede Kampe
Runde 8
União de Leiria
Runde 7
Portimonense SC
Runde 6
União de Leiria
Runde 5
FC Porto B
Runde 4
União de Leiria
Runde 3
FC Paços de Ferreira
Runde 2
Sporting Lissabon B
Runde 1
União de Leiria
União de Leiria Stillinger
Her kan du se União de Leirias aktuelle stillinger i Segunda Liga for sæsonen 25/26.
União de Leiria ligger lige nu på 4.-pladsen med 15 point efter 9 kampe.
União de Leiria har vundet 4 kampe, spillet 3 kampe uafgjort, og tabt 2 kampe. I stillingen har União de Leiria en målforskel på 2 (scoret 11, indkasseret 9)
Du kan se tabellen med União de Leiria stillinger herunder:
| # | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 |
Sporting Lissabon B
|
9 | 7 | 0 | 2 | 18 | 5 | 13 | 21 |
|
| 2 |
Torreense
|
9 | 5 | 2 | 2 | 15 | 10 | 5 | 17 |
|
| 3 |
FC Vizela
|
10 | 4 | 4 | 2 | 15 | 10 | 5 | 16 |
|
| 4 |
União de Leiria
|
9 | 4 | 3 | 2 | 11 | 9 | 2 | 15 |
|
| 5 |
Marítimo
|
9 | 4 | 2 | 3 | 9 | 8 | 1 | 14 |
|
| 6 |
Farense
|
9 | 4 | 2 | 3 | 11 | 12 | -1 | 14 |
|
| 7 |
G.D. Chaves
|
8 | 3 | 4 | 1 | 10 | 6 | 4 | 13 |
|
| 8 |
Académico Viseu
|
9 | 3 | 3 | 3 | 17 | 13 | 4 | 12 |
|
| 9 |
FC Penafiel
|
10 | 3 | 3 | 4 | 11 | 10 | 1 | 12 |
|
| 10 |
FC Felgueiras 1932
|
8 | 3 | 2 | 3 | 10 | 11 | -1 | 11 |
|
| 11 |
CD Feirense
|
10 | 3 | 2 | 5 | 12 | 13 | -1 | 11 |
|
| 12 |
UD Oliveirense
|
9 | 2 | 5 | 2 | 9 | 9 | 0 | 11 |
|
| 13 |
Portimonense SC
|
9 | 3 | 2 | 4 | 12 | 17 | -5 | 11 |
|
| 14 |
Benfica B
|
10 | 2 | 4 | 4 | 15 | 17 | -2 | 10 |
|
| 15 |
GD Lusitânia Lourosa
|
9 | 2 | 4 | 3 | 9 | 14 | -5 | 10 |
|
| 16 |
Leixões SC
|
9 | 3 | 1 | 5 | 11 | 19 | -8 | 10 |
|
| 17 |
FC Paços de Ferreira
|
9 | 1 | 5 | 3 | 10 | 12 | -2 | 8 |
|
| 18 |
FC Porto B
|
9 | 1 | 2 | 6 | 6 | 16 | -10 | 5 |
|
União de Leiria Spillere sæsonen 25/26
Her er alle 29 spillere på União de Leirias hold i 25/26, til både Segunda Liga og andre turneringer som União de Leiria er med i:
Salvador Carrasco
Målmand
Trøje #1
Marcos Vinicius
Målmand
Trøje #12
Joao Bravim
Målmand
Trøje #98
Jakob Odehnal
Målmand
Trøje #99
Marc Ortiz
Forsvarer
Trøje #3
V. Rofino
Forsvarer
Trøje #5
José Rodríguez
Forsvarer
Trøje #6
José Cavalieri
Forsvarer
Trøje #14
João Silva
Forsvarer
Trøje #15
José Gonçalves
Forsvarer
Trøje #16
Habib Sylla
Forsvarer
Trøje #52
Miguel Magalhães
Forsvarer
Trøje #68
Vasco Oliveira
Forsvarer
Trøje #72
Genaro Serrano
Midtbanespiller
Trøje #6
Jules Kouassi
Midtbanespiller
Trøje #8
Jordan Gaag
Midtbanespiller
Trøje #10
Albert-Nicolas Lottin
Midtbanespiller
Trøje #18
P. Fernandez
Midtbanespiller
Trøje #19
Bernardo Gomes
Midtbanespiller
Trøje #20
Miguel Pires
Midtbanespiller
Trøje #21
D. Amado
Midtbanespiller
Trøje #25
Daniel Silva
Midtbanespiller
Trøje #41
D. Michel
Midtbanespiller
Trøje #86
Famana Quizera
Angriber
Trøje #7
Juan Muñoz
Angriber
Trøje #9
Jair Silva
Angriber
Trøje #11
Luciano Albornoz
Angriber
Trøje #17
Junior Mendes
Angriber
Trøje #45
M. Ribeiro
Angriber
Trøje #77União de Leiria Historie og Info
União Desportiva de Leiria – til daglig blot kaldet União de Leiria eller endnu kortere UDL – er den mest betydningsfulde fodboldinstitution i distriktet Leiria i Portugals geografiske midte. Klubben blev officielt stiftet den 6. juni 1966 efter en beslutning om at samle byens kræfter og starte et nyt projekt, der kunne bære bynavnet ud i det portugisiske fodboldlandskab. Trods en relativt sen fødselsattest har klubben allerede skrevet et stort antal både lyse og mørke kapitler ind i landets fodboldhistorie: oprykninger, nedrykninger, europæisk deltagelse, økonomiske kriser, stadionombygninger og en række mindeværdige rekorder vidner om en forening, der sjældent har stået stille.
Klubbens identitet er tæt forbundet med to fysiske rammer: den ene er selve byen Leiria, der med sit middelalderlige slot som vartegn knejser på en høj over floden Lis; den anden er Estádio Dr. Magalhães Pessoa, som – i flere forskellige skikkelser og med skiftende kapacitetstal – har lagt græstæppe til UDL’s største triumfer, men også til de nederlag der hører sporten til. Efter årtiers vandring mellem de to øverste nationale rækker, afstikkere til distriktsturneringer og et kortvarigt ophold i det helt nystiftede Liga 3 har klubben fra sæsonen 2023/24 på ny sin plads i Liga Portugal 2 og kan igen drømme om et snarligt comeback til landets bedste række.
De følgende afsnit går systematisk til værks og udfolder alle facetter af União de Leiria: fra den første fusionsidé i 1966 over de europæiske Intertoto-eksperimenter i 1990’erne og 2000’erne til de dybe økonomiske dyk, der i 2013 endte i en formel konkurs for det dengang børsnoterede datterselskab. Undervejs præsenteres klubbens ærespræmier, de mest spektakulære kampe, dens taktiske ledere og mest ikoniske spillere samt den komplekse organisationsstruktur, som i dag knytter det historiske medlemsbaserede moderselskab sammen med et nyere, investorstyret SAD.
Fødsel og tidlige år
Baggrunden for fusionen i 1966
Tilblivelsen af União de Leiria var resultatet af en række møder, hvor især ansatte i Banco Nacional Ultramarino i begyndelsen af 1966 pressede på for at skabe en klub, der kunne repræsentere kommunen sportsligt på nationalt plan. Fire lokale foreninger blev inviteret til at gå med: Sporting Clube Leiriense (et officielt filialhold under Sporting CP), Clube de Futebol Coliponense, Ateneu Desportivo og Sport Clube Leiria e Marrazes. Kun Sporting Leiriense takkede ja, og dermed forsvandt den grøn-hvide filialklub fra fodboldkortet og blev i stedet en af byggestenene i det nye projekt.
De første turneringskampe
Unionens allerførste officielle optræden faldt i sæsonen 1966/67, hvor man indledte med en testkamp mod AC Marinhense, og kampen endte 2-2. Under træner António Saraiva hentede holdet allerede i premieråret en andenplads i Leirias distriktsliga og vandt den efterfølgende pulje i den nationale tredje division, om end et samlet nederlag til Tramagal SU i playoffen standsede oprykningen. Året efter sikrede UDL sig imidlertid et første mesterskab, idet man triumferede i distriktsturneringen 1967/68.
Etablering i anden division (1969-1979)
Rask opstigning til Segunda Divisão
I 1969/70 lykkedes det under den spanske træner Miguel Bertral at sikre den historisk første oprykning til den gamle Segunda Divisão. Her blev Unión de Leiria hurtigt kendt som et teknisk stærkt, angrebsorienteret mandskab og placerede sig ved flere lejligheder i den øverste tredjedel af tabellen, bortset fra krisesæsonen 1975/76, hvor klubben måtte ud i nedrykningsplayoff for dog at forsvare status.
Første indtog i Primeira Divisão
Sæsonen 1978/79 blev det store gennembrud. Et point foran CF União de Lamas blev UDL vinder af Segunda Divisãos zone Centro og kvalificerede sig til landets mest prestigefyldte turnering. Ikke nok med det – oprykningen skete efter en vedvarende duel med rivalen AC Marinhense, hvilket cementerede en allerede intens lokal konkurrence.
Op- og nedture mellem de to øverste rækker (1979-1994)
Debutsæsonen i toppen: 1979/80
26. august 1979 skrev sig ind i klubannalerne som datoen for den første kamp nogensinde i Primeira Divisão: et 2-4-nederlag ude mod Varzim SC. Ugen efter fik Leiria dog sin første sejr på øverste niveau, 3-1 hjemme over Boavista FC. Trods de lovende øjeblikke sluttede sæsonen med en 13. plads – det var netop den første plads under stregen – og dermed røg klubben retur til den næstbedste række.
Elevatortilværelsen fortsætter
Allerede i 1980/81 leverede União endnu et topresultat i Segunda Divisão og sikrede øjeblikkelig returnering, men både 1981/82 og de efterfølgende mange sæsoner bød på nye tilbageslag, play-off-mislykkedes og øvre-midt-skuffelser, trods enkelte andenpladser. Med den professionelle Liga de Honra (startet i 1990) blev udskillelsesløbet endnu hårdere, og først med Manuel Cajuda som cheftræner lykkedes det i 1993/94 at rykke op for anden gang i klubbens historie. Den afgørende sejr over Sporting Espinho i sidste spillerunde, kombineret med Rio Ave FC’s pointtab, sikrede billet tilbage til eliten efter 13 års fravær.
De gyldne år og europæisk debut (1994-2005)
Etablering og forsmag på Europa
Træner Vítor Manuel styrede nyoprykkerne til en sensationel sjetteplads i 1994/95. Placeringen gav adgang til UEFA Intertoto Cup, hvor UDL i sommeren 1995 opnåede to sejre og to uafgjorte, men måtte se SC Heerenveen løbe med gruppesejren. I hjemlig liga opnåede holdet året efter en flot syvendeplads, og i Taça de Portugal nåede man helt til semifinalen, hvor Benfica først trak det længste strå efter forlænget spilletid.
Nedrykningen 1997 og hurtig genrejsning
Sæsonen 1996/97 blev et tilbageslag med en 17. plads og direkte nedrykning. I 1997/98 satte et stærkt angrebstrio – Emmanuel Duah, Reinaldo og Dinda, hver med 11 sæsonscoringer – imidlertid turbo på et umiddelbart comeback. Leiria vandt den nu omdøbte Liga de Honra, og ovenikøbet nåede man semifinalen i pokalturneringen, hvor FC Porto dog blev for stærk.
Førende år i begyndelsen af 2000-tallet
Med Manuel José som træner i 1999-2001 kulminerede udviklingen: femtepladsen i 2000/01 topper stadig klubbens liga-CV. Efterfølgende stod den dengang uprøvede José Mourinho ved roret i 2001/02. Da han i midtsæsonen forlod projektet til fordel for FC Porto, dalede resultaterne, men Vítor Pontes reddede æren og sluttede som nummer syv.
Den historiske pokalfinale 2003
2002/03 står som den mest begivenhedsrige sæson. Manuel Cajuda – tilbage i sin anden periode – guidede holdet til endnu en femteplads og en plads i finalen i Taça de Portugal. Finalemodstander FC Porto vandt ganske vist 1-0, men Leiria havde allerede markeret sig i stor stil. Samme år spillede klubben også UEFA Cup: nordirske Coleraine blev ekspederet, men norske Molde FK standsede eventyret i anden runde.
Intertoto-bedrifter og begyndende økonomisk pres (2004-2008)
Intertoto-finalen mod Lille i 2004
Som den første portugisiske klub nogensinde nåede UDL finalen i UEFA Intertoto Cup. Efter et 0-0-resultat i Lille gentog cifrene sig i Leiria, men to sene forlængelses-mål fra franskmændene slukkede drømmen om en europæisk trofætriumf.
Tilbagevendende europæiske kvalifikationer
I 2005 røg UDL ud til Hamborg SV i Intertoto, og 2007 bød på revanche: sejren over serbiske Hajduk-Rodic MB Kula gav status af ”co-winner” og kvalifikation til UEFA Cup. Her slog man Maccabi Netanya ud, men trods en hjemmesejr over Bayer Leverkusen blev det samlede regnskab negativt.
Nedrykning trods europæisk succes
Kombinationen af kontinental rejseaktivitet og svigtende ligaform førte til nedrykning fra Primeira Liga i 2007/08. Med det samme satte klubben alt ind på genrejsning og opnåede via en andenplads i 2008/09-udgaven af Liga de Honra at vende retur til eliten – dog under stærkt pres og først sikret på sæsonens sidste spilledag.
Finansiel krise og sportslig kollaps (2009-2013)
Stadionleje og lønrestancer
I begyndelsen af det nye årti begyndte økonomien at knage. Den høje husleje på det nybyggede Estádio Dr. Magalhães Pessoa stod ikke mål med billetindtægterne, og der opstod betydelige lønrestancer. I april 2012 var situationen så alvorlig, at kun otte kontraktlige spillere mødte op til ligaopgøret mod CD Feirense, som endte 0-4. Til de to sidste kampe stillede man et fuldt hold, men måtte supplere med tre juniorspillere.
Automatisk degradering til tredje niveau
Efter allerede at være rykket ud af Primeira Liga kunne klubben ikke mønstre de nødvendige garantier for fortsat at spille professionel fodbold og blev administrativt tvangsnedrykket til den daværende Segunda Divisão (3. niveau) foran sæsonen 2012/13.
SAD-konkursen i 2013
28. juni 2013 erklæredes det børsnoterede selskab UD Leiria SAD konkurs med et samlet krav fra kreditorerne på 13,5 mio. €. Den portugisiske stat var selv blandt kreditorerne. Klubben reddede fodboldlicensen, idet den sekundære seniorafdeling i distriktsturneringen overtog de sportslige rettigheder for blot 1.000 €, hvorefter Estádio Dr. Magalhães Pessoa endnu engang blev hjemmebane.
Ny struktur og gradvis genopbygning (2015-)
Etableringen af et nyt SAD
Ved en ekstraordinær generalforsamling i februar 2015 besluttede medlemmerne at oprette et nyt selskab. Kapitalen fordeltes 40 % til klubben selv og 60 % til DS Investment LLP, hvor investor Alexander Tolstikov blev nøglefigur. Selskabet driver i dag både førstehold og juniorsektor.
Fra amatørstatus til Liga Portugal 2
2022/23 blev en milepæl, idet holdet vandt den nyoprettede Liga 3 og dermed rykkede tilbage i den fuldt professionelle Liga Portugal 2. Dermed er banen igen kridtet op for et muligt comeback til landets øverste hylde.
Stadion og øvrige faciliteter
Estádio Dr. Magalhães Pessoa
Anlægget bar fra begyndelsen navnet Estádio Dr. Magalhães Pessoa, men har gennemgået en total genopbygning i forbindelse med UEFA Euro 2004. Kapaciteten angives i nogle sammenhænge til knap 24.000 tilskuere, mens andre officielle tal nævner 30.000 pladser; uanset den præcise figur ligger stadionet i den øvre ende for portugisiske klubanlæg uden for de fire storbyer.
- Åbningsår (oprindelig version): 1960’erne
- Totalrenovering: 2003
- Arkitekt: Tomás Taveira
- Kommunal ejerstruktur
I EURO 2004 husede arenaen to gruppekampe (Kroatien-Schweiz 0-0 og Kroatien-Frankrig 2-2). Den har siden lagt græs til Supertaça Cândido de Oliveira-finalerne 2006 og 2007.
Midlertidige hjemmebaner
Før under- og genopbygningen spillede União i to sæsoner i Marinha Grande, en småby lidt mod vest. I 2011/12 rykkede man atter ind på Estádio Municipal de Marinha Grande for at minimere udgifter, og i 2012/13 blev Campo da Portela i Santa Catarina da Serra (2.500 pladser) valgt, før man fra 2013 igen vendte tilbage til byens hovedstadion.
Identitet, farver og logo
Klubfarver
Siden 1966 har União de Leiria været identificeret med en gennemgående hvid hjemmebanedragt. Variationer er dog set: vinrød trøje i 1985/86, granatrød staffage i 2007/08 og blå-brune elementer i 2008/09. Fra 2012/13 vendte rød accentfarve tilbage, men hvid forbliver dominerende.
Våbenskjold
Klubbens logo har i alle versioner rummet initialerne UDL flankeret af stiliserede borgtårne, en henvisning til det ikoniske Castelo de Leiria. Farvepaletten består af rød og hvid – byens egne heraldiske farver – mens en sort konturstreg har omkranset bogstaverne siden 2011.
Organisation og ledelse
Præsidenter
| Periode | Præsident | Hovedpunkt |
|---|---|---|
| 1987-1997 | João Bartolomeu | Første storhedstid, tilbagevenden til Primeira Liga |
| 2000-2012 | João Bartolomeu | Europæiske eventyr, efterfulgt af økonomisk kollaps |
| 2012 (jun-jul) | Manuel Mendes | Overgangsfigur efter Bartolomeu |
| 2012- | Mário Cruz | Genopbygning, overgang til amatørniveau og tilbagevendt professionalismen |
Cheftrænere – udvalgte navne
- António Saraiva – den allerførste (1966/67)
- Félix Mourinho – rykkede op i 1979/80 og igen i 1987/88
- Manuel Cajuda – ansvarlig for oprykningen 1994 og pokalfinalen 2003
- Manuel José – topholdet 1999-2001
- José Mourinho – efterårssæsonen 2001/02
- Jorge Jesus – vendepunktet 2005/06
- Domingos Paciência – midt-00’erne
- Lito Vidigal – blandt de få udenlandske trænere i klubhistorien
- Ricardo Moura – første chef for amatørudgaven (2012/13)
Sportslige meritter
Titeloversigt
| Konkurrence | Placering | Sæson(er) |
|---|---|---|
| Segunda Divisão / Liga Portugal 2 | Mester | 1980/81, 1997/98 |
| Liga 3 | Mester | 2022/23 |
| UEFA Intertoto Cup | Co-winner | 2007 |
| Taça de Portugal | Runner-up | 2002/03 |
| Supertaça Cândido de Oliveira | Runner-up | 2003 |
Samlet liga-statistik (frem til 2011/12)
- 18 sæsoner i Primeira Liga
- 18 sæsoner i den “gamle” Segunda Divisão
- 6 sæsoner i Liga de Honra/Liga Portugal 2 (før 2012)
- 19. plads i alle-tiders-tabellen for Primeira Liga (Liga de Clubes’ officielle opgørelse)
Europæisk koefficient
I maj 2012 var União de Leiria placeret som nummer 127 i UEFA’s femårsranking – ottende bedst blandt portugisiske klubber. IFFHS rangerede klubben som nummer 357 globalt for perioden 2001-2010.
Kampprogrammer og rekorder
Største sejre og nederlag
| Kontekst | Modstander | Resultat | Dato |
|---|---|---|---|
| Største sejr, Primeira Liga (hjemme) | SC Salgueiros | 7-0 | 9. december 2001 |
| Største sejr, Primeira Liga (ude) | Vitória Setúbal | 4-0 | 13. september 2009 |
| Største nederlag, Primeira Liga (ude) | Boavista FC | 0-5 | 26. november 1995 |
| Største nederlag, Primeira Liga (hjemme) | CD Feirense | 0-4 | 29. april 2012 |
| Største sejr, Taça de Portugal | Desportivo Castelo Branco | 7-0 | 1979/80 |
| Største sejr, europæisk (hjemme) | Coleraine FC | 5-0 | 28. august 2003 |
| Største sejr, europæisk (ude) | Ton Pentre AFC | 3-0 | 15. juli 1995 |
| Største nederlag, europæisk | Levadia Tallinn | 0-3 *(walkover-score)* | 22. juni 2002 |
Spillertrup og talentudvikling
Aktuel førsteholdstrup
União de Leiria stiller i Liga Portugal 2 2024/25 med en trup, der senest blev registreret og opdateret pr. 31. januar 2025. Navnelisten ændres dog løbende og publiceres officielt af klubben selv.
Portugisiske A-landsholdsspillere fra Leiria
- Hugo Porfírio – deltog ved OL 1996 og fik én EM-gruppekamp i 1996
- Silas – tre landskampe i 2003 efter otte ligamål for UDL
- Hugo Almeida – debuterede for Portugal 18. februar 2004 efter et halvt års lejeophold i klubben
Reserve- og ungdomsafdeling
Sæsonen 2012/13 markerede oprettelsen af et officielt B-hold, som fra start konkurrerede i AF Leirias første division (sjette nationale niveau). Den tidligere strandfodboldlandsholdsspiller Bilro stod i spidsen. Klubben driver i alt ni aldersinddelte akademihold; både U19 og U17 deltager i nationale mesterskaber, og historisk har akademiet produceret profiler som Francisco Zuela (Angola), Sunny Kingsley (Nigeria) samt de portugisiske U21-spillere Roçadas og Nuno Laranjeiro.
Supportere og klubkultur
”Leirienses” og Armata Ultra
Klubbens fans går under tilnavnene Leirienses eller Unionistas. Det mest synlige organiserede fællesskab er Armata Ultra, der traditionelt indtager den ene endetribune med bannere og trommer. Tilskuergennemsnittet har naturligt nok fluktueret – højeste i begyndelsen af 2000-erne, lavest under amatørårene efter 2012 – men trofastheden har fastholdt Unionistas som en uundværlig del af bybilledet på kampdage.
Rivaliseringer
- Académica de Coimbra – geografisk nærhed og hyppige opgør i både 1990’erne og 2000’erne giver dette møde tilnavnet ”Derby do Centro”.
- Beira-Mar og Naval 1º de Maio – ifølge nyere tradition klubbens ”største rivaler” i det centrale Portugal.
- AC Marinhense – historisk lokalduel, der dateres helt tilbage til UDL’s første sæson.
- GD Peniche og Caldas SC – jævnbyrdige modstandere fra anden divisions storhedstid.
- SC Leiria e Marrazes – sjældent, men emotionelt ladet byderby i slutningen af 1970’erne.
- CD Fátima – aktuel, kort afstand og kulturelle/religiøse bånd.
Økonomi og juridisk status
Selskabsmodellen
Klubbens professionelle aktiviteter er i dag placeret i et SAD (Sociedade Anónima Desportiva) med 40 % kontrol hos moderselskabet og 60 % hos DS Investment LLP. Denne konstruktion blev nødvendiggjort af erfaringerne fra den første SAD, som gik konkurs i 2013.
Nøgletal og udfordringer
Den offentligt kendte gæld før konkursen lød på 13,5 mio. €, heraf 3,6 mio. til staten. Hovedparten af de finansielle vanskeligheder knyttede sig til stadionlejen og en lønopbygning i midten af 2000-tallet, der ikke viste sig bæredygtig, da klubben faldt tilbage i anden division.
Perspektiver og fremtid
Med et genopstået professionelt set-up, en balanceret økonomi og et førstehold, der nu har konsolideret sig i Liga Portugal 2, er fundamentet lagt til endnu et angreb på den øverste række. Leiria by og dens fodboldpublikum kender om nogen til det lange, tålmodige træk – og når først Estádio Dr. Magalhães Pessoa igen summer af topfodbold, vil historien vise, at kampen for genopretning var anstrengelserne værd.
Faktaoversigt
| Parameter | Værdi |
|---|---|
| Stiftet | 6. juni 1966 |
| Hjemmebane | Estádio Dr. Magalhães Pessoa |
| Kapacitet | ca. 23.888 (nogle kilder nævner 30.000) |
| Klubfarver | Hvid med røde elementer |
| Nuvarande liga | Liga Portugal 2 |
| Seneste store titel | Liga 3 – 2022/23 |
| Fans | Armata Ultra |
Konklusion
União Desportiva de Leiria er et levende bevis på, at en fodboldklubs historiske kurve langt fra er lineær. Fra hurtige opstigninger og europæiske glansstunder over dybe økonomiske afgrunde til en nutid præget af håbefuld genopbygning er UDL blevet et symbol på regionens stolthed og vedholdenhed. Med en moderne stadionramme, et igen sundt økonomisk grundlag og talenter på vej fra egen akademi er forudsætningerne til stede for, at det hvide mandskab fra Lis-dalens hovedstad også i fremtiden vil sætte mærkbare aftryk i portugisisk fodbold.
