FC Porto
Hjemmebane
Estádio Do Dragão
Via Futebol Clube do Porto, Porto
Kapacitet: 50399
Overflade: Græs
FC Porto Kampe
Her kan du se kampprogrammet for FC Porto i år.
FC PortoKommende Kampe
Runde 1
FC Porto
Runde 2
Gil Vicente
Runde 3
FC Porto
Runde 4
Sporting Lissabon
Runde 5
FC Porto
Runde 6
Rio Ave FC
Runde 7
FC Arouca
Runde 8
FC Porto
Runde 9
Moreirense FC
Runde 10
FC Porto
Runde 11
FC Famalicão
Runde 12
FC Porto
Runde 13
CD Tondela
Runde 14
FC Porto
Runde 15
FC Alverca
Runde 16
FC Porto
Runde 17
Santa Clara
Runde 18
Vitória Guimarães
Runde 19
FC Porto
Runde 20
Casa Pia AC
Runde 21
FC Porto
Runde 22
CD Nacional
Runde 23
FC Porto
Runde 24
FC Porto
Runde 25
Benfica
Runde 26
FC Porto
Runde 27
SC Braga
Runde 28
FC Porto
Runde 29
Estoril Praia
Runde 30
FC Porto
Runde 31
Estrela da Amadora
Runde 32
FC Porto
Runde 33
AVS Futebol SAD
Runde 34
FC Porto
FC Porto Stillinger
Her kan du se FC Portos Primeira Liga stilling. FC Porto ligger lige nu på 8 plads i Primeira Liga stillingen.
| # | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 |
Estrela da Amadora
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 2 |
Vitória Guimarães
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 3 |
Estoril Praia
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 4 |
Gil Vicente
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 5 |
Rio Ave FC
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 6 |
Santa Clara
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 7 |
Moreirense FC
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 8 |
FC Porto
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 9 |
Sporting Lissabon
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 10 |
Benfica
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 11 |
SC Braga
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 12 |
CD Nacional
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 13 |
FC Arouca
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 14 |
Casa Pia AC
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 15 |
CD Tondela
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 16 |
FC Alverca
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 17 |
FC Famalicão
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 18 |
AVS Futebol SAD
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
FC Porto Spillere sæsonen 25/26
Her er alle 24 spillere på FC Portos hold i 25/26, til både Primeira Liga og andre turneringer som FC Porto er med i:
Dominik Prpić
Defender
Trøje #3
Fábio Cardoso
Defender
Trøje #4
Alberto Costa (footballer, born 2003)
Defender
Trøje #22
Patricio Pérez
Defender
Trøje #24
Martim Fernandes
Defender
Trøje #52
Francisco Moura
Defender
Trøje #74
José Freitas
Defender
Trøje #97
Stephen Eustáquio
Midfielder
Trøje #6
Romário Baró
Midfielder
Trøje #8
Marko Grujić
Midfielder
Trøje #8
Vasco Sousa
Midfielder
Trøje #15
Iván Pajuelo
Midfielder
Trøje #17
André Franco
Midfielder
Trøje #20
Alan Varela
Midfielder
Trøje #22
Gabriel Novas
Midfielder
Trøje #24
Tomás Pérez
Midfielder
Trøje #25
Borja Eguskiza
Attacker
Trøje #7
Samuel Aghehowa
Attacker
Trøje #9
Eduardo Cossa
Attacker
Trøje #11
Danny Namaso
Attacker
Trøje #19
Gabriel Souza
Attacker
Trøje #70FC Porto Historie og Info
Futebol Clube do Porto – i daglig tale FC Porto eller blot Porto – er en af Portugals mest traditionsrige og succesfulde idrætsinstitutioner. Klubben blev stiftet den 28. september 1893 og har siden udviklet sig fra en lille samling fodboldentusiaster til et flerstrenget sportsbrand med global rækkevidde. Hjørnestenen har altid været fodboldholdet, der konkurrerer i landets bedste række, Primeira Liga, men gennem årene har klubben også markeret sig internationalt i andre idrætsgrene som håndbold, basketball, rollerhockey, atletik, svømning og – senest – kvindefodbold.
Porto er kendt under tilnavnene Dragões (Dragerne) – et vink til den mytologiske skabning øverst på klubbens våbenskjold – og Azuis e Brancos (De Blå-Hvide) i respekt for farverne på de ikoniske vertikale striber. Som del af Portugals såkaldte “Tre Store” deler Porto rampelyset med de to Lissabon-klubber Benfica og Sporting CP, og alle tre har været fast inventar i topdivisionen siden 1934. Få rivaliseringer i europæisk fodbold er så gennemgribende som de portugisiske klassikere, hvor Dragões’ opgør mod især Benfica gang på gang deler en hel nation.
I dag er FC Porto nationens mest vindende klub set med internationale briller og den næstmest titulerede på hjemmefronten. De 86 officielle førsteholdstitler – heraf 30 portugisiske mesterskaber og syv internationale trofæer – placerer klubben blandt Europas mest respekterede navne. Senest har klubben stået foran et præsidentskifte: Efter 42 år med Jorge Nuno Pinto da Costa i spidsen blev André Villas-Boas i 2024 valgt som 32. præsident og satte dermed kursen for en ny æra med øget satsning på talentudvikling, kvindefodbold og økonomisk konsolidering.
Historisk udvikling
Stiftelsen i 1893 og genopblomstringen i 1906
Initiativtageren var vinhandleren António Nicolau d’Almeida, som importerede fodbolden til Porto efter rejser til England. Den allerførste kamp fandt sted 8. oktober 1893 ved Campo do Prado i Matosinhos. Aktiviteten ebbede dog ud, da grundlæggeren i 1896 trak sig på hustruens opfordring. Den 2. august 1906 genoplivede den hjemvendte handelsmand José Monteiro da Costa ideen og omdannede sin “Grupo do Destino” til det nye FC Porto. Monteiro da Costa definerede blåt og hvidt som officielle klubfarver og designede det oprindelige “FCP”-emblem.
Tidlige regionale triumfer (1912-1921)
I 1912 flyttede holdet til Campo da Constituição, og samme år var Porto medstifter af Porto Fodboldforbund. Regionen Porto var frem til 1940’erne klublivets domæne, og dragãoerne samlede 30 regionale mesterskaber – hvoraf 21 på stribe mellem 1915 og 1947 – før den nationale liga for alvor tog form.
Første nationale mesterskaber og etablering af ligaen
Klubben vandt Portugals første landsdækkende turnering, Campeonato de Portugal (1922), og blev også den allerførste vinder af Primeira Liga, da den runde turneringsform blev testet i 1934/35. Trods sporadiske nedture, hvor Porto pga. snævre kvalifikationsregler var tæt på at miste ligapladsen, cementerede klubben sin status med mesterskaber i 1938/39 og 1939/40.
Efterkrigstid, stadiondrømme og titeltørke
1950’erne bød på løftestænger: Åbningen af Estádio das Antas (1952), den første Dobbel (liga + pokal) i 1955/56 samt europæisk debut året efter. Ikke desto mindre gik klubben ind i en langvarig titeltørke; mellem 1959 og 1978 vandt Porto kun én pokalturnering (1968) og pænt færre mesterskaber end rivalerne.
Pinto da Costa & Pedroto – fundamentet til dominans (1977-1987)
Vendepunktet kom, da træner José Maria Pedroto og sportsdirektør Jorge Nuno Pinto da Costa satte en ny kurs: moderne træningsmetoder, professionel organisation og et Nord-mod-Syd narrativ. Resultatet var mesterskaber i 1977/78 og 1978/79 samt klubbens første europæiske finale (UEFA Cup Winners’ Cup 1984).
Europæisk gennembrud – Wien 1987 og den internationale triple
I 1986/87 nåede Porto toppen med sejren i Mesterholdenes Europa-Cup: 2-1 over Bayern München efter Madjers berømte hæl og Juarys afdribling. Kort efter fulgte både UEFA Super Cup og Intercontinental Cup i 1987. Sæsonen 1987/88 kronede projektet med hjemlig Triple-Coroa (liga, pokal, superpokal).
Fra Tri til Penta – 1990’ernes ligadominans
Under trænere som Carlos Alberto Silva og Bobby Robson blev Porto de facto ligens mastodont. Rekordrækken på fem titler i træk (1994/95-1998/99) – O Penta – står den dag i dag som et referencepunkt i portugisisk fodbold. Brasilianske Mário Jardel hamrede mål ind og sikrede en europæisk guldstøvle.
Mourinho-årene (2002-2004): fra UEFA Cup til Champions League
Med José Mourinho ved roret fik Dragões en ny guldalder. I 2003 vandt klubben UEFA Cup, Primeira Liga og Taça de Portugal – den første internationale treble i portugisisk historie. Året efter kulminerede æraen, da Porto vandt Champions League-finalen 3-0 mod Monaco i Gelsenkirchen og tilføjede Intercontinental-Cup-pokalen senere samme år.
Jesualdo, Villas-Boas og rekorderne (2006-2013)
Jesualdo Ferreira genvandt ligaen tre gange i træk og ankom til Champions League-kvartfinaler. I 2010/11 skrev den unge træner André Villas-Boas historie: Ubesejret ligamester, 21 point foran andenpladsen, triumf i UEFA Europa League og sejr i Taça de Portugal – quadrupla. To år senere gentog Vítor Pereira bedriften som ubesejret ligavinder.
Sérgio Conceição (2017-2024) – stabilitet og dobbeltdobbelt
Sammenlagt fem fuldførte sæsoner gav to mesterskaber, to pokaltitler, en historisk første Taça da Liga (2023) og flere Champions League-kvartfinaler. Rekordserien på 58 ubesejrede ligakampe mellem 2020 og 2022 er stadig portugisisk rekord.
Præsidentskifte og omstilling (2024-)
I april 2024 rykkede André Villas-Boas – manden bag triumferne i 2011 – ind som præsident. Visionen omfatter økonomisk genopretning, større satsning på akademiet, kvindefodbold og futsal. Sportsligt bød den første sæson under den nye ledelse på en Supertaça-sejr, men også en tredjeplads i ligaen og tidlig pokalexit.
Klubidentitet
Farver
Porto startede i røde trøjer inspireret af Arsenal, og grønne nuancer optrådte også som hyldest til byens flag. I 1909 låste Monteiro da Costa farverne permanent: vertikale blå-hvide striber og sorte (i dag som regel blå) shorts.
Emblem
Det oprindelige logo (1913) var en blå fodbold med “FCP”. Siden 1922 har klubbens våbenskjold kombineret byvåbnet – kronet af en sort drage på et bånd med ordet “Invicta” – med de tre bogstaver. Designet skyldes spilleren og grafikeren Augusto “Simplício” Ferreira.
Hymne
Den officielle klubhymne er fra 1922 med tekst af Heitor Campos Monteiro og musik af António Figueiredo e Melo. Den indgik ved indvielsen af Estádio das Antas i 1952 og spilles fortsat før hjemmekampe, hvor fans hæver blå-hvide halstørklæder.
Meritter
Oversigt over officielle trofæer
| Kategori | Antal | Seneste triumf |
|---|---|---|
| Primeira Liga | 30 | 2021/22 |
| Taça de Portugal | 20 | 2024 |
| Supertaça Cândido de Oliveira | 24 (rekord) | 2024 |
| Taça da Liga | 1 | 2023 |
| Campeonato de Portugal (forgænger til pokalen) | 4 | 1937/38 |
| UEFA Champions League / Europa-Cup | 2 | 2003/04 |
| UEFA Europa League / UEFA Cup | 2 | 2010/11 |
| UEFA Super Cup | 1 | 1987 |
| Intercontinental Cup | 2 | 2004 |
Porto er eneste portugisiske klub med sejre i alle ovenstående internationale turneringer og har gennemført en kontinental treble (liga, pokal, europacup) i både 2002/03 og 2010/11.
Stadioner og anlæg
Campo da Rainha & Campo da Constituição
Første hjemmebane var Campo da Rainha (1906-1912) – landets første græsbane. Pres fra publikumsinteresse og udvidelsesplaner tvang flytningen til Campo da Constituição i 1912, hvor kapaciteten til sidst nåede 20.000.
Estádio das Antas (1952-2004)
Drømmen om eget stadion realiseredes i 1952. Antas toppede med 95.000 sæder efter ombygningen i 1986 og husede alt fra den tragiske Pavão-ulykke (1973) til Portugals U20-VM (1991). Nedrivningen startede i 2004 for at give plads til arvtageren.
Estádio do Dragão (2003-)
Indviet 16. november 2003 mod Barcelona (2-0). Arkitekt Manuel Salgado designede den moderne arena med 50.033 sæder, miljøpriser (GreenLight 2004) og UEFA kategori 4-certificering. Stadionet var vært for åbningskampen ved EM 2004.
Dragão Arena
Paviljonen med 2.179 pladser åbnede i 2009 og huser basket, håndbold, volleyball, futsal og rollerhockey. Den erstattede det gamle Pavilhão Américo de Sá.
Centro de Treinos PortoGaia
Anlægget i Vila Nova de Gaia rummer fem baner, medicinsk afdeling, pressecenter og mini-stadion. Det blev åbnet i 2002 og fungerer som dagligt træningssted for førsteholdet og ungdomsakademiet.
Øvrige faciliteter
- Piscina de Campanhã – olympisk svømmehal til svømning, boksning og parasport.
- Akademia de Bilhar – base for den meriterede billardafdeling (EM-guld 2022 og 2023).
- Museu FC Porto by BMG – åbnet 2013 som multimedialt oplevelsescenter over 120 års historie.
Økonomi og organisation
SAD-strukturen
I 1997 oprettede klubben Futebol Clube do Porto – Futebol SAD som børsnoteret selskab med fokus på professionel fodbold. Oprindelige aktionærer var Investiantes (50 %), klubben selv (40 %) og Porto Kommune (10 %). Senere har Porto tillige stiftet datterselskaber for stadiondrift, multimedia, forsikring og handel.
Medieplatforme
Siden 2011 har klubben drevet den regionale tv-kanal Porto Canal, der transmitterer B-holdets og ungdommens kampe samt indhold fra andre sportsgrene. Dertil kommer månedsmagasinet Dragões og det daglige nyhedsbrev Dragões Diário.
Kommercielle partnere
På udstyrsfronten var Porto pioner i Portugal med trøjesponsor (Revigrés 1983/84). I dag produceres kampdragter af New Balance. Hovedpartnere ændrer sig løbende, men bæredygtighed og teknologi (bl.a. Nike Pro Combat-stof i 2010’erne) har været høj prioritet.
Fankultur
Soci-strukturen
Klubben tæller pr. april 2025 omkring 150.000 registrerede medlemmer og estimeret tre millioner sympatisører nationalt. På sociale medier summer 4-5 millioner følgere tilsammen på Facebook, Instagram, TikTok og X.
Claques
- Super Dragões (1986) – landets største organiserede fangruppe, bosat på Estádio do Dragão’s sydende kurve.
- Colectivo Ultras 95 – opstod i 1995 som fraktion af utilfredse Super Dragões-medlemmer og indtager den nordlige tribune.
- Historiske forgængere omfatter “Esquadrão Azul e Branco” (1934) samt “Dragões Azuis”.
Rivaliseringer
O Clássico: FC Porto – SL Benfica
Danmarks største byer har deres kampe – Portugal har Porto vs. Benfica. Rivaliteten er både sportslig og kulturel, forankret i spændet mellem Nordens erhvervsmetropol og hovedstaden. Kampstatistikken er gennem årene tæt; hvert møde påvirker mesterskabsløbet.
Dragões vs. Leões (Sporting CP)
Startede allerede ved finalen i Campeonato de Portugal 1922. Ud over banens stridigheder er duellen ofte set som opgør mellem Nords industri og Lissabons politiske centrum.
Dérbi da Invicta (Boavista)
Byens to største klubber tørner sammen for æren af Porto. Emotionel intensitet er ofte højere end stadionkapaciteten tilsiger, selvom Boavista kun én gang har vundet ligaen.
Clássico Azul (Belenenses)
Kaldes sådan, fordi begge hold spiller i blå, og fordi historien mellem klubberne strækker sig tilbage til portugisisk fodbolds første årtier.
Sportsgrene og afdelinger
Fodbold – herre-senior
Førsteholdet har siden 1934 deltaget uafbrudt i den øverste række. Klubben har fejret 30 ligatitler, senest 2021/22. I 2024/25 endte holdet på tredjepladsen med 22 sejre, 5 uafgjorte og 7 nederlag, men vandt sæsonens første kamp og dermed Supertaça mod Sporting (4-3).
Fodbold – kvindesenior
I 2024 annoncerede klubben sin første kvindelige spiller og startede holdet i den portugisiske 3. division med ambition om hurtig opstigning til topniveauet.
Fodbold – B-hold og academy
FC Porto B deltager i Liga Portugal 2 og fungerer som bro mellem ungdom og førstehold. Akademiet spænder fra U14 til U19, og projektet Dragon Force driver satellitskoler nationalt og internationalt. I 2019 blev U19-holdet første portugisiske vinder af UEFA Youth League.
Rollerhockey
En af klubbens mest vindende sektioner med gentagne Europa-Cup-triumfer, senest Champions League-titel 2023/24 og Intercontinental Cup 2021.
Håndbold, basketball og volleyball
Alle tre kører som professionelle enheder i Dragão Arena. Volleyballkvinderne indledte i 2024/25 som selvstændig Porto-trup efter samarbejde med AJM.
Billard, atletik, svømning m.m.
Porto råder over et bredt spektrum af amatørog eliteidræt. Aurora Cunha vandt flere verdensmesterskaber i landevejsløb (1980’erne), og billardholdet blev europamestre 2022 og 2023.
Seneste sæsoner (kort overblik)
| Sæson | Liga | Pokal | Taça da Liga | Europa |
|---|---|---|---|---|
| 2021/22 | 1 (91 p) | Vinder | Semi | EL play-off |
| 2022/23 | 2 | Vinder | Vinder | CL Grp. |
| 2023/24 | 3 | Vinder | Grp. | CL 1/8 finale |
| 2024/25 | 3 | 4. runde | Semi | EL play-off |
Statistik og rekorder
- Flest kampe (alle turneringer): João Pinto – 587
- Flest mål: Fernando Gomes – 352
- Flest europæiske mål: Radamel Falcao – 22
- Længste ubesejrede ligastræk: 58 kampe (2020-2022)
- Største europæiske sejr: 9-0 vs. Rabat Ajax (1986/87)
- Største europæiske nederlag: 1-6 vs. Bayern München (2015)
Fremtidsperspektiver
Med skiftet til André Villas-Boas som præsident balancerer FC Porto mellem arv og fornyelse. Fokus på akademiet, diversificering af sportsgrene, økonomisk disciplin og forstærket global tilstedeværelse tegner retningen. Samtidig vil klubben fortsat blive bedømt på fodboldbanen, hvor jagten på det 31. mesterskab, en genvundet Champions League-relevans og udviklingen af kvindesatsningen står øverst på dagsordenen.
Uanset udfordringerne bevarer FC Porto sin status som et ikon for det nordlige Portugals stolthed og som en fast bestanddel af den europæiske fodboldhistorie – et sted, hvor drager fortsat spreder ild på og uden for banen.