Rio Ave Futebol Clube, almindeligvis omtalt som Rio Ave FC eller blot Rio Ave, er en professionel fodboldklub fra den nordportugisiske kystby Vila do Conde. Klubben er opkaldt efter floden Ave, som passerer gennem byen, inden den løber ud i Atlanterhavet, og floden har sat sit præg på klubbens identitet siden grundlæggelsen den 18. januar 1939. De karakteristiske grøn-hvide lodrette striber på trøjerne og kaldenavnet “Rio Grande” spejler stoltheden over hjemegnens natur og fællesskab.
Her på Portugisisk Fodbold kan du læse meget mere om Rio Ave FC. Vi bringer dig de seneste Rio Ave FC kampe, vi viser dig alle de aktuelle Rio Ave FC stillinger, og du kan også få masser af spændende information om Rio Ave FC og klubbens historie samt en oversigt over alle Rio Ave FC spillere på holdet.
Vi opdaterer løbende stillinger og kampe, så du altid kan følge med i, hvordan det går for Rio Ave FC i sæsonen her på Portugisisk Fodbold.
Rio Ave FC Stillinger
Se de aktuelle Rio Ave FC stillinger herunder, for alle turneringer som Rio Ave FC deltager i:
Stillingerne kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
Rio Ave FC Kampe
Her kan du se alle de kampe som Rio Ave FC skal spille på tværs af alle turneringer denne sæson. Du kan både se de spillede kampe samt kommende kampe for Rio Ave FC.
Vi opdaterer kampprogrammet løbende så du altid kan følge med i alle Rio Ave FC kampe og se alle resultaterne mens de sker.
Kommende Rio Ave FC Kampe
Kampe kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
Færdigspillede Rio Ave FC kampe
Kampe kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
Rio Ave FC Spillere
Her kan du se alle spillere på Rio Ave FCs hold:
Spillerlisten kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
Rio Ave FC Historie og Info
Rio Ave Futebol Clube, almindeligvis omtalt som Rio Ave FC eller blot Rio Ave, er en professionel fodboldklub fra den nordportugisiske kystby Vila do Conde. Klubben er opkaldt efter floden Ave, som passerer gennem byen, inden den løber ud i Atlanterhavet, og floden har sat sit præg på klubbens identitet siden grundlæggelsen den 18. januar 1939. De karakteristiske grøn-hvide lodrette striber på trøjerne og kaldenavnet “Rio Grande” spejler stoltheden over hjemegnens natur og fællesskab.
Siden første optræden i landets øverste række i sæsonen 1979/80 har Rio Ave oplevet både vilde opture og smertefulde nedrykninger. Klubben har hentet tre titler i den næstbedste division, været i to finaler i Taça de Portugal (den portugisiske pokalturnering) og optrådt fire gange i UEFA Europa League, hvor gruppespillet i 2014/15 markerer den hidtil største internationale milepæl. De bedste placeringer i Primeira Liga – femtepladserne i 1981/82, 2017/18 og 2019/20 – har cementeret klubbens ry som en ambitiøs outsider.
Historien rummer episke øjeblikke: en uforglemmelig dobbelt finale-sæson i 2013/14, et dramatisk europæisk eventyr mod AC Milan i 2020 og en hurtig genrejsning efter nedrykningen i 2021, hvor Rio Ave straks vandt Liga Portugal 2 og vendte tilbage til det fineste selskab. Nedslag i klubbens barndom, den lange æra på Campo da Avenida, flytningen til Estádio dos Arcos og den seneste strukturændring, der åbnede døren for udenlandsk kapital, fuldender fortællingen om en klub, der gang på gang har bevist sin overlevelsesevne.
Klubbens identitet og kendetegn
Navn, symbolik og geografisk forankring
Navnet Rio Ave henviser direkte til floden, som har haft enorm betydning for byens kultur og fiskeritraditioner. Placeringen ved kysten giver også næring til rivaliseringen med de to andre “havklubber” – Varzim SC fra nabobyen Póvoa de Varzim og Leixões SC fra Matosinhos – opgør, der populært kaldes Dérbis do Mar.
Farver og kampdragt
Klubbens hjemmebanetrøje har siden 1939 været præget af vertikale grønne og hvide striber. Shorts og strømper har skiftet mellem grøn og hvid alt efter mode og udbud, men grundpaletten er forblevet uændret og er i dag et af de mest genkendelige farvesæt i portugisisk fodbold.
Mascotten “Tubas”
Siden 2018 har et smilende atlanterhavshaj-kostume, Tubas, underholdt publikum på Estádio dos Arcos. Maskotten blev lanceret på den årlige Gala Verde e Branca, hvor medlemmer og fans navngav figuren via afstemning på sociale medier. I februar 2021 modtog Tubas prisen som “Månedens Mascot” fra Liga Portugal.
Historisk udvikling
Grundlæggelsen og de første år (1939-1950)
Rio Ave blev stiftet i et privat hjem på Rua Joaquim Maria de Melo, hvor de første beslutninger om bestyrelse og navnevalg fandt sted. Blandt forslagene var “Vilacondense FC” og “Vila do Conde SC”, men Rio Ave FC vandt afstemningen. Holdets debutkamp blev spillet i Póvoa de Varzim mod Beiriz.
Tidlige træningspas foregik på et interimistisk areal ved Capela de Nossa Senhora do Desterro, men behovet for en officiel hjemmebane førte til leje af en grund på Avenida Baltazar do Couto. Campo da Avenida blev indviet 29. januar 1940 og tjente som klublokale i 44 år.
- 1941/42: Første officielle titel – mesterskabet i AF Portos Campeonato Promocional.
- 1942/43: Distriktsmestre i III Divisão efter sejr over Sport Progresso.
Konsolidering og regionale triumfer (1950’erne)
I 1950’erne øgede klubben trofæsamlingen:
- 1952: Vinder af 3ª Divisão Distrital og oprykning til 2ª Divisão.
- 1954/55: Dobbelttitel i både 1ª Divisão de Reservas og 1ª Divisão Distrital.
- 1959/60: Mester i 2ª Divisão Distrital.
Debut i Taça de Portugal og ungdomsfremstød (1960’erne)
Klubben rykkede sin officielle adresse til Avenida da República i 1963 – et klubhus, som stadig fungerer. I samme periode opnåede reserveholdet en distriktssejr (1963/64), og 20. oktober 1968 debuterede man i Taça de Portugal mod Vasco da Gama de Sines. Året efter kom den første pokalsejr, 3-0 over Guarda. Ungdomsarbejdet blomstrede med et juvelnivt titelløb på nationalt juniorplan mod blandt andet SC Braga og FC Porto.
Gennembruddet til de nationale ligaer (1970’erne)
Sæsonen 1976/77 gav den hidtil største triumf: national titel i III Divisão og oprykning. Allerede to år senere, under Manuel Pedro Gomes, blev klubben nummer to i Segunda Divisão og sikrede sit første ophold i landets bedste række.
Første ophold i Primeira Liga og første pokalfinale (1980’erne)
1979/80 endte med nedrykning som nummer 16, men Rio Ave svarede igen med et mesterskab i Segunda Divisão 1980/81. Under Félix Mourinho opnåede holdet femtepladsen i 1981/82 og nåede i 1983/84 finalen i Taça de Portugal, hvor FC Porto vandt 4-1. Finaleholdet gik under kælenavnet “Os Barbudos”.
Farvel til Campo da Avenida – goddag til Estádio dos Arcos
Behovet for moderne faciliteter førte til opførelsen af et nyt stadion ved aquaduktets buer. Sidste kamp på Campo da Avenida blev spillet 13. maj 1984 (5-1 over Águeda). Den 13. oktober 1984 indviedes Estádio do Rio Ave FC med en 3-2-sejr over Sporting CP i overværelse af premierminister Mário Soares og andre dignitarer.
Samme sæson rykkede holdet ned, men vandt Segunda Divisão 1985/86 uden nederlag. Frem til slutningen af 1980’erne pendlede Rio Ave mellem de to øverste niveauer.
“Sove-og-stå-op-igen” – 1990’erne og år 2000
1995/96 bragte et nyt Segunda Liga-mesterskab under Henrique Calisto og fire på hinanden følgende sæsoner i Primeira Liga, hvor flere egenudviklede talenter fik debut. Nedrykningen i 1999/00 blev fulgt af endnu et mesterskab i 2002/03 med Carlos Brito, hvorefter placeringerne 7 og 8 i 2003/04 og 2004/05 viste potentialet. En ny nedtur kom i 2005/06, men “herói da Feira” Evandro sikrede oprykning som nummer to i 2007/08.
Det gyldne årti (2010-2020)
Første store pokalløb og europæisk billet
Under Nuno Espírito Santo nåede Rio Ave semifinalen i Taça de Portugal 2012/13 (6. plads i ligaen). Den efterfølgende sæson blev historisk: finalen i både Taça da Liga og Taça de Portugal – dog begge tabt til Benfica – men klubben fik sin første kvalifikation til UEFA Europa League.
Europæisk debut 2014/15
Pedro Martins førte holdet forbi IFK Göteborg og IF Elfsborg og ind i gruppespillet, hvor resultaterne blev:
| Modstander | Resultat (hjemme) | Resultat (ude) |
|---|---|---|
| Dynamo Kijev | – | – |
| AaB Aalborg | 2-0 | – |
| Steaua Bukarest | 2-2 | – |
Fire point gav fjerdepladsen i Gruppe J.
Stabilisering og nye rekorder
- 2015/16: 6. plads i ligaen og semifinaler i Taça de Portugal.
- 2016/17: Eliminering mod Slavia Prag i Europa; 7. plads hjemme.
- 2017/18: 5. plads og 51 point – ny klubrekord – under Miguel Cardoso.
- 2018/19: Europa-exit til Jagiellonia Białystok; 7. plads i ligaen.
- 2019/20: 5. plads igen, nu med 55 point under Carlos Carvalhal – endnu en rekord.
Dramaet mod AC Milan og nedrykningen (2020/21)
COVID-19 betød europæiske enkeltafgørelser. Rio Ave slog Borac Banja Luka og Besiktas, men tabte til AC Milan efter 24 straffespark (9-8) – en kamp, der stadig nævnes som et af de mest nervepirrende opgør i klubbens historie.
På hjemmefronten blev trænerskiftet fra Mário Silva til Miguel Cardoso ikke nok til at forhindre 16. pladsen. I playoff-kampene mod Arouca tabte Rio Ave samlet 0-5 og måtte ned i Liga Portugal 2 efter 13 år i øverste række.
Genopbygningen og retur til toppen (2021 →)
Den blot 35-årige træner Luís Freire styrede straks holdet til mesterskabet i Liga Portugal 2 2021/22 – klubbens tredje titel på det niveau. I 2023/24 landede Rio Ave på en solid 12. plads og sikrede endnu en sæson i Primeira Liga.
Stadion og faciliteter
Campo da Avenida (1940-1984)
Beliggende i hjertet af Vila do Conde husede Campo da Avenida op imod 20.000 tilskuere ved særlige lejligheder. Banen var skueplads for klubbens første 44 år, inden urbaniseringskrav og sikkerhedsregler gjorde en flytning nødvendig.
Estádio do Rio Ave FC / Estádio dos Arcos
Anlægget blev indviet 13. oktober 1984 og ligger ved de historiske akvæduktbuer, der har givet stadion sit øgenavn. Kapaciteten har undergået flere ændringer:
| Periode | Kapacitet | Nøglebegivenhed |
|---|---|---|
| 1984-1990’erne | ≈ 20.000 (stående) | Åbning og primær ståpladskultur |
| 2000’erne | ≈ 9.000 (alle sæder) | Installering af plastiksæder |
| 2020 → | ≈ 5.300 | Nedrivning af østtribunen af sikkerhedshensyn |
En engelsksproget kilde nævner 12.815 sæder, mens portugisiske tal viser den nuværende reducerede kapacitet. Klubbens ledelse har i 2023 udtalt, at genopbygning af tribunen må afvente økonomisk stabilitet.
Konkurrencer og meritter
Overblik over titler og finaler
| Kategori | Resultat | Årstal |
|---|---|---|
| Segunda Liga | Mester | 1995/96 · 2002/03 · 2021/22 |
| Segunda Liga | Vice-mester | 2007/08 |
| II Divisão B | Mester | 1985/86 |
| III Divisão | Mester | 1976/77 |
| Taça de Portugal | Finalist | 1983/84 · 2013/14 |
| Taça da Liga | Finalist | 2013/14 |
| Supertaça Cândido de Oliveira | Finalist | 2014 |
Bedste ligaresultater
| Sæson | Placering | Point | Træner |
|---|---|---|---|
| 1981/82 | 5 | – | Félix Mourinho |
| 2017/18 | 5 | 51 | Miguel Cardoso |
| 2019/20 | 5 | 55 | Carlos Carvalhal |
Europæiske kampagner
| Sæson | Runde nået | Sidste modstander | Bemærkning |
|---|---|---|---|
| 2014/15 | Gruppespil | Aalborg, Steaua, Dynamo Kijev | 4 point – første deltagelse |
| 2016/17 | 3. kvalifikationsrunde | Slavia Prag | Udebanemål tiebreaker |
| 2018/19 | 2. kvalifikationsrunde | Jagiellonia Białystok | Samlet 4-5 |
| 2020/21 | Play-off | AC Milan | Tabt 9-8 efter straffe |
Rivaliseringer
Der findes en særlig energi i opgørene mod Varzim SC og Leixões SC. Disse Dérbis do Mar er præget af stoltheden ved de lokale fiskerimiljøer og kort geografisk afstand, hvilket trækker store tilskuertal trods klubbernes skiftende liga-status.
Spillere og talentudvikling
Egne portugisiske landsholdsspillere
- Alfredo
- Paulinho Santos
- Quim
- Rui Jorge
- Fábio Coentrão
Andre profiler med international gennemslagskraft
- Jan Oblak – senere Atlético de Madrid
- Ederson – senere Manchester City
- Mehdi Taremi – delt topscorer i Primeira Liga 2019/20
- Evandro – “herói da Feira” (2008 oprykning)
- Esmaël Gonçalves og Hassan – afgørende i Europa-kvalifikationen 2014
- Augusto Gama & Tarantini – flest kampe for klubben
Rekorder
- Flest ligapoint: 55 (2019/20)
- Flest kampe af en spiller: Augusto Gama og Tarantini (nøjagtige tal ikke publiceret)
Trænere gennem tiderne
| Træner | Centrale meritter |
|---|---|
| Manuel Pedro Gomes | Første oprykning til Primeira Liga (1978/79) |
| Félix Mourinho | 5. plads 1981/82, pokalfinale 1983/84 |
| Henrique Calisto | Segunda Liga-mester 1995/96 |
| Carlos Brito | Segunda Liga-mester 2002/03 |
| Nuno Espírito Santo | Dobbelte pokalfinaler 2013/14 |
| Pedro Martins | Europa League gruppespil 2014/15 |
| Nuno Capucho | Europa-kvalifikation 2016/17 |
| Miguel Cardoso | 51 point og 5. plads 2017/18; retur 2021 |
| Carlos Carvalhal | 55 point og 5. plads 2019/20 |
| Mário Silva | Europa-playoff mod Milan 2020 |
| Luís Freire | Segunda Liga-mester 2021/22 |
Organisation, økonomi og ejerskab
Ledelse
António da Silva Campos har i en længere periode spillet en central rolle som klubleder og frontfigur for den langsigtede sportslige strategi, der bar frugt i 2010’erne. Efter nedrykningen blev der i 2023 stemt for at omdanne fodboldafdelingen til en Sociedade Anónima Desportiva (SAD), hvilket åbnede døren for ekstern kapital.
Nyt kapitalindskud
Medlemmerne godkendte indtræden af den græske investor Evangelos Marinakis – også kendt fra ejerskab i Olympiacos og Nottingham Forest. Projektet sigter mod at styrke den finansielle platform og samtidig bevare klubkulturen.
Statistik og nøgletal
Sæsongennemsnit (udvalgte)
| Periode | Antal sæsoner i Primeira Liga | Antal sæsoner i Segunda Liga |
|---|---|---|
| 1939-1989 | 6 | 44 |
| 1990-2024 | 23 | 12 |
Topscorere pr. turnering
- Primeira Liga 2019/20: Mehdi Taremi (fælles liga-topscorer)
- Yderligere topscorerdata er ikke offentliggjort.
Supporterkultur
Det lokale tilhørsforhold er stærkt; tilskuertallene er beskedne sammenlignet med landets storbyklubber, men passionen er intens. Dérbis do Mar anses for højtider, og klubbens sociale arrangementer – herunder den årlige Gala Verde e Branca – fastholder en tæt kontakt mellem professionelle, amatører og breddefans.
Fremtidsudsigter
Med en ung træner ved roret, en ny investor i ejerkredsen og en kulturel arv, der allerede har bevist sin modstandskraft, står Rio Ave FC ved indgangen til en ny fase. Genopbygningen af Estádio dos Arcos, fortsat udvikling af egen talentmasse og ambitionen om snarligt igen at høre europæisk hymne i Vila do Conde er de klare pejlemærker.
Hvis historien er en indikator, vil Rio Ave altid være parat til at ride flodens strømninger – fra stille vand til brusende skumsprøjt – og vende tilbage stærkere hver gang, udfordringerne banker på porten ved Atlanterhavets bred.