Gil Vicente Futebol Clube er et traditionsrigt portugisisk fodboldhold fra byen Barcelos i Minho-regionen. Klubben, som blev stiftet 3. maj 1924, har siden etableret sig som et af områdets mest markante sportslige symboler, og dens førstehold optræder i dag i den øverste portugisiske række, Liga Portugal Betclic. Ved hjemmekampe fyldes Estádio Cidade de Barcelos af de passionerede “gilistas”, der med stolthed bakker deres “galos” op – et kælenavn, der refererer til byens ikoniske hane.
Her på Portugisisk Fodbold kan du læse meget mere om Gil Vicente. Vi bringer dig de seneste Gil Vicente kampe, vi viser dig alle de aktuelle Gil Vicente stillinger, og du kan også få masser af spændende information om Gil Vicente og klubbens historie samt en oversigt over alle Gil Vicente spillere på holdet.
Vi opdaterer løbende stillinger og kampe, så du altid kan følge med i, hvordan det går for Gil Vicente i sæsonen her på Portugisisk Fodbold.
Gil Vicente Stillinger
Se de aktuelle Gil Vicente stillinger herunder, for alle turneringer som Gil Vicente deltager i:
Stillingerne kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
Gil Vicente Kampe
Her kan du se alle de kampe som Gil Vicente skal spille på tværs af alle turneringer denne sæson. Du kan både se de spillede kampe samt kommende kampe for Gil Vicente.
Vi opdaterer kampprogrammet løbende så du altid kan følge med i alle Gil Vicente kampe og se alle resultaterne mens de sker.
Kommende Gil Vicente Kampe
Kampe kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
Færdigspillede Gil Vicente kampe
Kampe kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
Gil Vicente Spillere
Her kan du se alle spillere på Gil Vicentes hold:
Spillerlisten kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
Gil Vicente Historie og Info
Gil Vicente Futebol Clube er et traditionsrigt portugisisk fodboldhold fra byen Barcelos i Minho-regionen. Klubben, som blev stiftet 3. maj 1924, har siden etableret sig som et af områdets mest markante sportslige symboler, og dens førstehold optræder i dag i den øverste portugisiske række, Liga Portugal Betclic. Ved hjemmekampe fyldes Estádio Cidade de Barcelos af de passionerede “gilistas”, der med stolthed bakker deres “galos” op – et kælenavn, der refererer til byens ikoniske hane.
Klubbens historie er kendetegnet af perioder med både fremskridt og modgang. I løbet af næsten et århundrede har Gil Vicente oplevet bemærkelsesværdige cup-løb, oprykninger via sportslige meritter og – i tilfældet “Caso Mateus” – en omsiggribende juridisk strid, som for en stund sendte barcelenserne ud af rampelyset, men som senere gav dem en administrativ tilbagevenden til toppen. Undervejs har klubben også markeret sig ved at skabe spillere, som senere fik landsholdsdebut eller satte præg på større portugisiske klubber.
Bortset fra herreseniorholdet omfatter Gil Vicente i dag en kvindeafdeling, ungdomselite, en Sub-23-struktur og – som et nyere tiltag – et e-sports-hold. Infrastrukturmæssigt råder klubben over et moderne stadion, et historisk træningsanlæg, en nyopført træningsbase nord for byen og en kommende administrativ hovedsæde. Alt sammen udgør det fundamentet for en klub, der kombinerer lokale rødder og regional identitet med ambitioner om at bide sig fast blandt Portugals bedste.
Historisk udvikling
De tidlige år (1924-1940’erne)
Gil Vicente FC blev til på initiativ af en gruppe unge barcelensere, som mødtes på bænke ved Largo do Teatro – i dag Largo Doutor Martins Lima – lige foran byens teater, der bar dramatikeren Gil Vicentes navn. Inspireret af stedet og dramatikerens kulturelle vægt valgte de at lade klubben bære samme navn. I 1931 tilmeldte man sig officielt Braga Fodboldforbund, og i 1933 åbnede Campo da Granja som klubbens første banefacilitet med en indvielseskamp mod naboerne fra SC Braga.
Klubbens første spillerdragt var rød, men allerede i mellemkrigsårene eksperimenterede man med grøn-hvide vandrette striber, inden farvepaletten endeligt blev fastlagt til blå og rød – farver, der fortsat præger logo og spilledragter. Den 16. september 1946 omkom målmand Adelino Ribeiro Novo tragisk under en kamp; få måneder efter blev klubbens anlæg omdøbt til hans ære, og navnet lever videre i dag.
Opbygning og pokaldrømme (1950’erne-1970’erne)
Fra 1940’erne blev Gil Vicente en fast deltager i datidens 2. Divisão, hvor man gradvist etablerede sig som konkurrent til andre bracarianske klubber. I 1976-77 skrev holdet sig for første gang ind i den nationale bevidsthed ved at nå semifinalen i Taça de Portugal, hvor de kun blev standset af SC Braga efter omkamp. Året efter nåede man kvartfinalen med et exit mod FC Porto.
På organisatorisk plan skabte 1970’erne desuden basis for senere sportslig fremgang. I en periode præget af politisk uro i Portugal tog præsten José Maria Furtado midlertidigt dirigentstokken i klubben, og trods visse ideologiske gnidninger lykkedes det at stabilisere økonomi og ledelse.
Vejen til Prima Divisão (1980’erne-1990)
1980’erne markerede en sportlig opblomstring. To tredjepladser i den nordlige afdeling af 2. division (1987 og 1989) viste, at oprykningen lurede lige om hjørnet. I sæsonen 1989-90, under træner Rodolfo Reis, vandt Gil Vicente den nordlige zone og sikrede sig efterfølgende oprykning via et playoff, kun sekundært overskygget af en omdiskuteret afgørelse om en afbrudt kamp mod Maia.
Debuten i landets bedste række (1990-1996)
Første sæson blandt eliten (1990-91) resulterede i en 13. plads – på points med nedrykkede Tirsense – mens hjemmestadion Adelino Ribeiro Novo blev berygtet for sin fort-stemning, hvor kun Benfica og FC Porto formåede at sejre. Året efter styrede klublederen António Oliveira barcelenserne til endnu en 13. plads, og højdepunkter talte en afgørende 1-0-sejr over de nykårede mestre FC Porto.
I 1992-93 førte Vítor Oliveira holdet frem til en niendeplads, hvor serberen Ljubinko Drulović lyste op med ti ligascoringer. De efterfølgende sæsoner bød på placeringer midt-til-nedre halvdel, men føjede mindeværdige resultater til historiebøgerne, heriblandt to sejre over Benfica i 1994-95 – både hjemme og i Lissabon, begge 1-0.
Nedrykning og rekordplacering (1996-2000)
Et katastrofalt 1996-97 forvandlede optimismen til bundplacering og nedrykning. Genopbygningen i Segunda Liga tog dog kun to år; i 1998-99 sikrede Álvaro Magalhães et overbevisende mesterskab i den næstbedste række. Allerede året efter, 1999-2000, cementerede Gil Vicente sit hidtil bedste resultat med en femteplads i Primeira Liga, kronet af en 2-1-sejr over titeljagende FC Porto på sidste spilledag.
Stabilisering og nye milepæle (2000-2006)
Ind i det nye årtusind blev klubben en relativt fast bestanddel af øverste række. I 2002-03 opnåede man ottendepladsen, og samme sæson fik midtbanespilleren Luís Loureiro som den første gilista nogensinde debut på Portugals A-landshold. I 2004 flyttede klubben ind på det nyopførte Estádio Cidade de Barcelos med plads til 12 046 tilskuere, et væsentligt kvalitativt løft fra Adelino Ribeiro Novo.
“Caso Mateus” og de turbulente år (2006-2011)
Sæsonen 2005-06 blev defineret af “Caso Mateus”, hvor brugen af en sportsligt ukvalificeret spiller – angriberen Mateus – udløste disciplinære efterspil. Konsekvensen blev nedrykning og en midlertidig udelukkelse fra Taça de Portugal. Retssagerne trak ud over flere år, men klubben fastholdt, at sagen angik arbejdsret frem for sport.
Efter fem år i den næstbedste række kom revanchemomentet i 2010-11, hvor Paulo Alves’ mandskab vandt Segunda Liga på målscore foran Feirense. Derpå leverede Gil Vicente et bemærkelsesværdigt 2011-12, hvor holdet nåede finalen i Taça da Liga; undervejs blev Sporting CP elimineret i gruppespillet og Braga slået i semifinalen, før Benfica vandt finalen 2-1.
Op- og nedture i 2010’erne
Holdet holdt sig fire år i træk i Primeira Liga, men 2014-15 sluttede med en nedrykningsskæbne, cementeret af et 1-2-nederlag mod Penafiel i næstsidste runde. To år senere, 2017-18, fulgte endnu et fald – denne gang til Campeonato de Portugal, tredje niveau, for første gang siden 1971.
Imidlertid var “Caso Mateus” ikke slut: I 2016 annullerede en domstol den oprindelige fodbolddomstols kendelse, og i 2019/20 kunne Gil Vicente derfor vende tilbage til Primeira Liga via administrativ afgørelse. Den comeback-sæson sluttede på en solid tiendeplads.
Ny europæisk milepæl (2020’erne)
Sæsonen 2021-22 endte i en historisk femteplads – tangering af 1999-2000-rekorden – og kvalifikation til UEFA Europa Conference League, hvilket markerede klubbens første optræden i europæisk turnering. IFFHS placerede samtidig Gil Vicente som nummer 210 på verdensranglisten (10. marts 2022).
Identitet og symbolik
Klublogo
Efter en afstemning blandt medlemmerne den 8. juni 2021 besluttede klubben at vende tilbage til et moderniseret udtryk af det emblem, der blev benyttet fra 1938 til 2005. Med dette skift genindførtes Barcelos’ byvåben i centrum af skjoldet, mens den grafiske hane – klubbens maskot – blev nedtonet.
Klubfarver og trøjer
Historisk har klubben anvendt flere farvekombinationer: først helrød, dernæst grøn-hvide striber og endelig de nuværende rød-blå nuancer. Nutidens hjemmebanesæt er primært rødt, mens alternative sæt varierer mellem blå, hvid og andre farver med reference til byens og klubbens historie.
Mascot og tilnavne
Barcelos-hanen – en af Portugals mest kendte folkesymboler – er tæt forbundet med klubidentiteten. Fans benævnes ofte “gilistas” eller “barcelenses”, mens spillertruppen kaldes “galos” (haner) i både lokale og nationale medier.
Infrastruktur
Estádio Adelino Ribeiro Novo
Det gamle stadion, indviet 1933, ligger centralt i Barcelos og rummer tre tribuner – to overdækkede – med kapacitet til ca. 8 500 tilskuere. Siden 2004 har anlægget primært fungeret som trænings- og ungdomsstadion.
Estádio Cidade de Barcelos
Byens nuværende flagskib blev indviet 30. maj 2004 ved en venskabskamp mod Club Nacional de Football (Uruguay). Anlægget ejes af Barcelos Kommune og er klassificeret som UEFA-kategori 3 samt Liga de Clubes-niveau 1.
| Tribune | Pladser |
|---|---|
| Bancada Norte | 1 935 |
| Bancada Nascente | 2 448 |
| Bancada Sul Superior | 2 127 |
| Bancada Sul Inferior | 1 836 |
| Bancada Poente Superior | 1 587 |
| Bancada Poente Inferior | 1 818 |
| Handicap-pladser | 32 |
| Camarotes (VIP & firma) | 263 |
I 2019 gennemgik stadionet en renovering af bane og adgangsveje forud for sæsonen 2019-20, hvor åbningskampen – en 2-1-sejr over FC Porto – blev et lokalt triumføjeblik.
Træningsanlæg og nye baner
Nord for Estádio Cidade de Barcelos opfører kommunen to træningsbaner: én med naturgræs og én med kunstgræs. Der etableres desuden en mindre tribune (ca. 100 pladser) til kampe på det primære træningsfelt. Anlægget stod færdigt i 2024.
Selskabelige faciliteter
Klubbens oprindelige hovedsæde på Rua Dom Diogo Pinheiro blev indviet 8. november 1987. Efter medlemsafstemning 15. december 2022 solgte klubben ejendommen til Barcelos Kommune og købte samtidig en ny grund til opførelse af en moderne administrationsbygning.
Sportslige meritter
Titler og placeringer
- Segunda Liga: Vinder (2) – 1998-99, 2010-11
- III Divisão: Vinder (1)
- AF Braga 1. Divisão: Vinder (3)
- Taça da Liga: Finalist (2011-12)
- Primeira Liga: Bedste placering – 5.-plads (1999-2000 & 2021-22)
Europæisk debut
Kvalifikationen til UEFA Europa Conference League 2022-23 markerede klubbens første internationale deltagelse. Resultaterne herfra er endnu ikke omfattende, men kvalifikationen i sig selv anses som en milepæl.
Hold og organisation
Herreseniortruppen
Trupsammensætningen ændres hver sæson, og pr. 1. september 2024 består førsteholdet af både portugisiske talenter og internationale profiler. Flere spillere har dobbelt statsborgerskab, hvilket giver fleksibilitet under FIFA-reglerne.
Bemærkelsesværdige spillere gennem tiden
- Ljubinko Drulović – offensiv profil i start-90’erne, senere FC Porto-stjerne.
- Carlitos – lokal helt, scorede første officielle mål på Estádio Cidade de Barcelos.
- Petit – midtbanemotor på 1999-2000-holdet, senere portugisisk landsholdsspiller.
- Luís Loureiro – første gilista med A-landsholdsdebut (2003).
- Hugo Vieira & Zé Luís – duoen bag oprykningen 2010-11.
Trænere – udpluk
| Periode | Træner | Bemærkninger |
|---|---|---|
| 1989-90 | Rodolfo Reis | Første oprykning til toppen |
| 1992-94 | Vítor Oliveira | Klubrekord 9.-plads 1993 |
| 1998-2000 | Álvaro Magalhães | Segunda Liga-titel og 5.-plads |
| 2010-13 | Paulo Alves | Segunda Liga-titel og Taça da Liga-finale |
Ledelse og præsidenter
Gil Vicentes formandsliste rummer flere navne gennem tiden; senest har Francisco Dias da Silva, der i 2022 annoncerede en Sub-23-satsning, indtaget præsidentposten.
Bredde og øvrige afdelinger
Kvindefodbold
Siden 2018-19 har Gil Vicente haft et kvindeseniorhold, der deltager i landets strukturerede kvindeturneringer. Holdet er integreret i klubbens træningssetup og deler faciliteter med herre- og ungdomshold.
Sub-23 og ungdom
Tidligt i 2020’erne blev en Sub-23-trup etableret til Liga Revelação og Taça Revelação, hvilket skal styrke overgangsfasen for talenter fra U19 til seniorfodbold. Historisk har klubben fostret spillere som Carlitos og Loureiro, hvilket understreger talentudviklingens betydning.
eSports
I sæsonen 2019-20 udvidede Gil Vicente aktiviteterne med et e-sports-hold, der repræsenterer klubben i digitale fodboldligaer.
Andre tidligere sportsgrene
Klubben har gennem årene haft rullehockey-, cykel- og atletikafdelinger, men disse er i dag hvilende.
Fans og kultur
Tilskuergrupper
- Nação Barcelense ’06 – aktiv supporterfraktion siden 2006.
- Gil Boys ’93 – tidligere gruppe, nu opløst.
Lokale rivaliseringer
Proximiteten til SC Braga og Vitória SC (Guimarães) har skabt sunde regionale rivalopgør. Historiske møder i cup-turneringer, f.eks. semifinalen 1977, har givet et ekstra lag til nabostriden mod Braga.
Statistik og rekorder
Bedste ligaresultater
- 5.-plads – 1999-2000
- 5.-plads – 2021-22
Eksempler på markante sejre
- 2-1 mod FC Porto (2000 – sidste runde, afgørende for mesterskabsduel).
- 3-0 ude mod Sporting CP (2003).
- 3-1 hjemme mod FC Porto (2011-12).
- 2-2 hjemme mod Benfica (2011-12, comeback-sæson).
Længste ophold i Primeira Liga
Syv sammenhængende sæsoner fra 2000-01 til 2006-07 udgør den længste uafbrudte periode i den bedste række.
Fremtidsperspektiver
Med nye træningsanlæg, voksende talentpipeline og europæisk eksponering sigter Gil Vicente efter at etablere sig permanent i den øverste portugisiske halvdel. Resultatet i 2021-22 har skabt selvtillid, og klubledelsen ønsker at balancere økonomisk ansvarlighed med sportslig ambition.
Samtidigt fastholder klubben en udtalt lokal forankring; beslutningen om at inkludere Barcelos’ byvåben i emblemet understreger sammenhængen mellem by og klub. Således forener Gil Vicente en snart 100-årig tradition med et blik rettet mod fremtidens udfordringer – på grønsværen såvel som udenfor.
Oversigt – tidslinje for nøglebegivenheder
| År | Begivenhed |
|---|---|
| 1924 | Stiftelse af Gil Vicente Foot-ball Barcelense |
| 1933 | Åbning af Campo da Granja |
| 1946 | Stadion navngives efter Adelino Ribeiro Novo |
| 1977 | Semifinale i Taça de Portugal |
| 1990 | Første oprykning til Primeira Liga |
| 1999 | Segunda Liga-mesterskab |
| 2000 | 5.-plads i Primeira Liga |
| 2004 | Indvielse af Estádio Cidade de Barcelos |
| 2006 | “Caso Mateus” og nedrykning |
| 2011 | Segunda Liga-titel og oprykning |
| 2012 | Finale i Taça da Liga |
| 2018 | Nedrykning til tredje niveau |
| 2019 | Administrativ tilbagevenden til toppen |
| 2022 | Kvalifikation til Europa |
Konklusion
Gil Vicente Futebol Clube repræsenterer en særegen kombination af lokalt engagement og nationale ambitioner. På trods af juridiske slagsmål, sportslige udsving og økonomiske udfordringer har klubben bevaret sin identitet som Minhos “galos” og fortsat udviklet sig infrastrukturelt og organisatorisk. Nutidens Barcelos-klub står på et solidt fundament af moderne faciliteter, en voksende talentafdeling og en trofast fanbase, der ser ambitionerne om kontinuerlig deltagelse i topfodbolden som realistiske.
Med snart hundrede års fodboldhistorie i ryggen kan Gil Vicente trække på en rig arv af sejre, modgang og ikoniske øjeblikke. Perspektiverne for de kommende år synes at være en fortsættelse af kursen mod stabilitet i Liga Portugal, nye europæiske eventyr og en udbygget rolle som regionalt fyrtårn for Barcelos.
Så længe slagene på Estádio Cidade de Barcelos fortsat akkompagneres af ekkoet fra den mytiske Barcelos-hane, vil Gil Vicente forblive et navn, der vækker genklang i portugisisk fodbold – et navn formet af historie, vedholdenhed og uforligneligt lokal stolthed.