Krydsord Tips: Ville

Har du nogensinde siddet i toget mellem Porto og Lissabon, åbnet din krydsordbog for at få tiden til at gå - og så støder du på den drilske ledetråd “ville”? Måske har du allerede nydt en bica på caféen, måske er du på vej til søndagens storkamp, men nu går turen pludselig i stå, fordi fire små felter insisterer på at kende svaret.

Det er præcis sådan et øjeblik, vi elsker her på Portugisisk Fodbold. For når bolden ikke ruller, er der intet bedre end at udfordre hjernen - og derfor har vi samlet de mest brugte, overraskende og snedige løsninger på den tilsyneladende enkle ledetråd “ville”. Uanset om du mangler to bogstaver eller tretten, finder du svarene lige her.

Så læn dig tilbage, tag en slurk vinho verde eller en iskold mineral com gás, og lad os sammen krydse os frem til løsningen. Velkommen til Krydsord Tips: Ville - din lynhurtige genvej til at fuldende rejsens (og krydsordets) næste store sejr!

Ville krydsord – 2 bogstaver

Når en krydsords­forfatter kun giver dig to felter til løsningen af ledetråden “ville”, er det i 9 ud af 10 tilfælde en reference til det franske ord for by. På dansk bliver det oversat til “BY”. Ledetråden er ofte markeret med en sprog­angivelse - fx “ville (fr.)” eller blot “ville (fransk)” - som signalerer, at du skal tænke oversættelse snarere end bøjningsform af verbet “at ville”.

Den korte løsning er ekstra attraktiv i de kompakte hjørner af et krydsord, hvor få felter skal binde flere lange svar sammen. Så snart du har konsonant-vokal-mønsteret B-Y, falder mange omgivelser på plads, fordi B og Y sjældent kombineres på andre danske 2-bogstavsord. Mangler du stadig bekræftelse, kigger du blot efter tværgående ord som kan give enten et B eller et Y; de er ofte lette at identificere (fx “bjørn”, “ymer”, “byge”).

Selv om “BY” er standard­svaret, er det ikke helt umuligt, at redaktøren driller: i ekstremt sproglige eller historiske kryds kan fransk ‘ville’ også oversættes med det old-danske “STAD” (men så får du fire felter at udfylde). Holder du dig til de to felter, er tommelfinger­reglen klar:

1. Er der (fr.) i ledetråden → svar BY.
2. Passer krydsets længde med 2 → svar BY.
3. Giver tværbogstaverne B_Y eller _Y → svar BY.

Ville krydsord – 3–4 bogstaver

Tre-fire bogstaver er krydsordets små arbejdsbier: de dukker op i næsten alle felter, og ledetråden “ville” er ingen undtagelse. Selvom ordet kan se simpelt ud, skal du først afgøre, om der spørges til handling/intention (et udsagnsord) eller til stedbetegnelse (et substantiv).

Verbalsvaret er oftest VIL (3). Her tolkes “ville” bogstaveligt som nutidsform af at ville. Det passer, når ledetråden er neutral - fx “han ville” eller “jeg ville”. Vær opmærksom på kryds, der afslører verbets nutid (ingen endelser) og konsonant-vokal-konsonant-mønsteret _ _ _.

Nogle krydsord skribenter kan finde på at drille med andre korte verber som SKAL (4) eller MÅ (2) for at antyde modal betydning (“han ville tage af sted” → “han skulle tage af sted”), men de falder uden for vores strengere 3-bogstavsfokus på VIL. Tjek altid udsagnsstemning og tid, før du accepterer en afvigelse.

Hvis ledetråden derimod signalerer by/sted - fx “ville (fr.)”, “gammeldags by”, “Rom på svensk” - er det korteste svar STAD (4). Ordet betyder ganske enkelt “by” på svensk/norsk og i ældre dansk. Ser du mønsteret S _ A D og fire bogstaver, er du sandsynligvis hjemme. Minder i krydset om geografi, endelser som “-ville” eller fremmedsprogssignaler er gode pejlemærker.

Opsummeret:

• Kig efter grammatiske signaler: nutid → VIL, bynavn/fremmedsprog → STAD.
• Tjek længden: 3 bogstaver = verbet; 4 bogstaver = stedordet.
• Brug krydsbogstaver til at bekræfte konsonant-vokal-mønstre (V-I-L eller S-T-A-D).
• Er du i tvivl, så læs hele opgaven igen: præcis ét ord (handling) peger mod VIL, stedbetegnelse eller sprogmarkør peger mod STAD.

Ville krydsord – 5–6 bogstaver

Når en krydsords­ledetråd blot lyder “ville” og længden er fem bogstaver, er det oftest et spørgsmål om intention eller ønske. De tre klassikere er: AGTER (“han agter at rejse”), ØNSKE (“hun ønskede at blive”) og det lidt mere abstrakte VILJE (“ren vilje til sejr”). Alle tre fungerer som substantiver eller verber, alt efter hvordan resten af opslagsordet er formuleret.

Er svaret seks bogstaver, skifter nuancen typisk til datid eller modal betydning:

• AGTEDE - præteritum af “at agte”, dvs. “ville” i fortiden: “han agtede at flytte”.
• SKULLE - modalverbet der i mange sammenhænge betyder det samme som “ville”/“would”: “hun sagde, hun skulle komme”.

Læg mærke til, at SKULLE også kan tolkes som fremtid (“skal”), men i krydsord er det netop ville-nuancen, der aktiveres.

Sådan vælger du mellem mulighederne:

1. Tjek om ledetråden er i nutid eller datid - datid peger ofte på AGTEDE eller SKULLE.
2. Kig efter ord, der antyder følelse eller drivkraft (“ren…”) - det taler for VILJE.
3. Se på bogstav­mønsteret fra krydsfelterne - især æ/ø kan hurtigt af- eller bekræfte ØNSKE og AGTER.

Med disse pejlemærker bliver de fem- og seks-bogstavs svar sjældent en stopklods i ruten mod det færdige diagram.

Ville krydsord – 7+ bogstaver

Når krydsordet kræver mere end seks bogstaver, bevæger vi os som regel væk fra de helt enkle former og over i datid eller mere specifikke nuancer af “at ville”. Sådanne svar forekommer ofte, når ledetråden har ordlyden “ville (datid)”, “havde lyst til” eller “intenderede”. Her er det værd at huske, at dansk rummer mange præcise verber, der beskriver ønsket, intentionen eller stræben - og de giver alle flere bogstaver at lege med.

Typiske langord:

• ØNSKEDE (7) - generelt ønske, intet krav om handling.
• PÅTÆNKTE (8) - overvejende intention, ofte mentalt stadie.
• FORLANGTE (9) - stærkere end ønske; krævende tone.
• BEGÆREDE (9) - præget af passion eller drift.
• PÅREGNEDE (9) - forventede eller kalkulerede med.
• TILSTRÆBTE (11) - aktiv stræben efter et mål.
• EFTERSTRÆBTE (13) - vedvarende jagt eller ambition.

Vælg mellem disse ved at tjekke tidsform (datid signalerer ofte -DE/-TE-endelse), tone (er der krav, lidenskab eller plan?) og selvfølgelig mønsteret fra krydsene. Husk også diakritik: Æ i TILSTRÆBTE kan være afgørende, hvis du mangler et sjældent bogstav på vandrette eller lodrette ord.

Særlige betydninger: fransk ‘by’, navnet ‘Ville’ og -ville i stednavne

I krydsord optræder ville hyppigt som den franske glos for “by”. Ser du markøren “(fr.)” eller formuleringer som “fransk ville”, er det korte og sikre svar næsten altid BY (2) - alternativt STAD (4) hvis antallet af felter kræver det. Krydset udnytter altså, at det franske ord ligner det danske udsagnsord ville, men betyder noget helt andet.

Endelsen -ville kendes også fra en lang række stednavne, både i Frankrig og i engelsktalende lande. Hvis ledetråden lyder “by i Normandiet” eller “Kentucky-metropol”, kan svaret altså gemme sig i et sammensat navn med ‑ville.

Frankrig	USA	Øvrige
Deauville	Louisville	Stavanger-bydelen Madla-bydel-Ville
Granville	Nashville	Canadiske Granby-ville
Honfleur-Deville	Jacksonville	Australske Townsville

Ville er derudover et almindeligt finsk fornavn (udtales “VIL-le”). I navnekryds eller anagrammer kan løsningen derfor være VILLE (5), præcis som den står - helt uden at have noget med verber eller byer at gøre. Hold øje med ledetråde som “fin. mandenavn” eller “Mika & ___ Pekkala”.

I mere abstrakte ledetråde bruges ville som datidsform af “at ville” - altså intention, vilje eller ønske. Her finder du svar som VILJE (5), ØNSKEDE (7) eller PÅTÆNKTE (8). Er der lagt op til stærkere følelsesbetoning, kan løsningen være BEGÆR (5) eller BEGÆREDE (9).

Nøglen er derfor at kombinere sprogmarkører (fr./fin.), grammatisk tid (nutid vs. datid) og felternes længde. Tjek, om ledetråden handler om geografi, et egennavn eller en mental handling, før du skriver bogstaverne ind - og husk, at et uskyldigt “ville” kan gemme både Paris’ forstæder og et finsk fornavn i samme kryds.

Tips: sådan finder du det rigtige svar på ‘ville’

Det afgørende første skridt er altid at aflæse selve ledetråden: Står der (fr.) eller måske “Parisersk ville”, peger det næsten altid på den franske betydning “by”. Mangler sprogmarkøren, må du vurdere om “ville” hentyder til at ville (verbum/intention) eller til en egentlig stedbetegnelse. Tænk på ord med flere lag - ligesom “Matador” både kan være tv-serie, brætspil og tyrefægter, kan “ville” skifte betydning alt efter konteksten.

1. Tjek sprogmarkører: “(fr.)”, “(eng.)” eller kursiveret tekst afslører ofte fremmedsprog.
2. Intention vs. lokalitet: VIL, SKULLE, AGTER peger på et ønske; BY, STAD på et sted.
3. Udnyt bogstavmønsteret: ______ (6) med A som tredjesidste bogstav? → AGTEDE passer, ikke ØNSKE.
4. Tidsform: Nutid = VIL; datid = AGTEDE/ØNSKEDE; modal nuance = SKULLE (“han skulle rejse”).
5. Diakritik: Har krydset æ, ø eller å ledige? Så kan VILJE, ØNSKE, PÅTÆNKTE være mulige.
6. Egennavne & -ville-ender: Deauville, Nashville, Louisville m.fl. kan dukke op som løsningsord, især i amerikanske eller franske geografikrydser.

Når du kombinerer ovenstående tjekliste med de krydsende bogstaver, vil svaret næsten altid springe i øjnene: “ville (fr.)” → BY (2); “han ville rejse” (datid) → SKULLE (6); “intention” på 5 bogstaver med ø som andet → ØNSKE. Og husk, at redaktører elsker ordspil - en ledetråd som “Country-by med guitar” kan i virkeligheden pege på Nashville snarere end selve ordet “by”.