Casa Pia Atlético Clube hører til blandt de mest traditionsrige idrætsinstitutioner i Lissabon og kan spores tilbage til 1920, hvor klubben formelt blev stiftet. Dens rødder rækker dog længere tilbage til slutningen af 1800-tallet, hvor elever fra børnehjemmet og undervisningsanstalten Casa Pia allerede samlede sig om fodboldspillet. Siden da har klubben gennemlevet både ikoniske sejre, smertelige ekspropriationer, økonomiske vanskeligheder og – efter 83 års fravær – en dramatisk tilbagevenden til Portugals bedste række i 2022.

Klubnavnet er uløseligt knyttet til den velgørende institution Casa Pia, der blev grundlagt i 1780 af Diogo Inácio de Pina Manique for at tage sig af forældreløse og socialt udsatte børn. Hundredvis af unge har således fået deres idrætslige opdragelse i Casa Pias regi, og mange af dem har siden iklædt sig klubbens sort-hvide kamptrøje. Forbindelsen til det sociale engagement er fortsat et afgørende identitetsmærke, hvad enten Casa Pia optræder i topfodbolden eller bredere idrætslige discipliner.

I dag er Casa Pia AC kendt for sit fodboldflagskib, der spiller hjemmekampe i Estádio Pina Manique – eller midlertidigt på neutral grund, når moderniseringskravene til toprækken nødvendiggør det. Klubben har imidlertid gennem årene praktiseret hele 25 sportsgrene og var sågar det eneste portugisiske hold, der dyrkede baseball regelmæssigt i mellemkrigstiden. Med andre ord står Casa Pia som en flerfacetteret forening, hvor sport, socialt ansvar og en rig historie væves tæt sammen.

Klubbens identitet og grundlæggelse

Forbindelsen til velgørenhedsinstitutionen Casa Pia

Casa Pia Atlético Clube bærer direkte navnet på Casa Pia-institutionen, der siden 1780 har varetaget uddannelse, opdragelse og pleje af børn uden familiemæssigt sikkerhedsnet. Institutionen blev etableret af oplysningsmanden Pina Manique, og hans navn lever videre i klubbens nuværende hjemmebane, Estádio Pina Manique. Gennem hele det 20. århundrede har elever og tidligere elever (casapianos) udgjort rygraden i klubbens talentmasse, hvilket har givet en særlig social profil og en bemærkelsesværdig rekrutteringsmodel baseret på uddannelsesmæssige fællesskaber i stedet for traditionel ungdomsrekruttering.

Stiftere og nøglepersoner 1920

Den formelle stiftelsesdato er 3. juli 1920. Blandt initiativtagerne befandt sig journalisten Ricardo Ornelas, fodboldspilleren António Pinho, historikeren David Ferreira, svømmeren Mário da Silva Marques samt den ikoniske Cândido de Oliveira. Sidstnævnte var både stifter, anfører og senere landsholdskaptajn, og han forblev klubbens mest profilerede navn i dens pionerår. Netop denne kreds af intellektuelle, sportsfolk og tidligere Casa Pia-elever prægede klubbens værdigrundlag med et tydeligt fokus på dannelse, fair play og internationalt udsyn.

Historisk udvikling

Forhistorien (1893-1920)

Allerede i 1893 samledes elever fra Real Casa Pia de Lisboa i et organiseret fodboldhold, der fik ry for at udfordre samtidens engelske spillere, der dominerede sporten i Lissabon. 22. januar 1898 opnåede de casapianske spillere en af de første dokumenterede triumfer for portugisisk fodbold, da de mødte Carcavelos Football Club – et hold med engelske rødder, anset for nærmest ”uovervindeligt”. Tilknytningen til prominente skikkelser som Daniel Augusto de Queirós dos Santos og Januário Barreto peger på Casa Pias tidlige bidrag til organiseringen af portugisisk klubfodbold og fodboldforbund.

Pionerperioden og tidlige triumfer (1920-1926)

• 3. oktober 1920: Første trofæ, Bronze Herculano dos Santos, efter 2-1 over Benfica.
• Sæsonen 1920-21: The Double – sejr i Campeonato Regional de Lisboa og Taça Associação uden et eneste nederlag.
• Triumf mod FC Porto i en prestigekamp kendt som Taça 27 de Julho.
• Internationale invitationer til Paris (Pershing Stadion, jul 1920), San Sebastián (januar 1921) og Sevilla (oktober 1921).
• Fire Casa Pia-spillere deltog 18. december 1921 i Portugals første A-landskamp mod Spanien.

Disse resultater placerede ”Gansos” (gæssene) blandt eliten i Lissabon og gjorde klubben til et flagskib for portugisisk fodboldkultur, både hjemme og i udlandet.

Fra regional styrke til national debut (1927-1939)

I løbet af slut-20’erne oplevede klubben en professionalisering i portugisisk fodbold, som gradvist skabte et finansielt gab til de større hovedstadsklubber. Alligevel fostrede Casa Pia profiler som målmanden António Roquete, wingspilleren Gustavo Teixeira og den senere træner Cândido Tavares. Da Primeira Divisão blev indført i 1938-39, kvalificerede Casa Pia sig som nummer fire i Lissabon-mesterskabet og skrev sig ind i historien som deltager i den allerførste nationale liga, om end med beskedne resultater (en enkelt sejr og en sidsteplads).

Ekstern pres og tabet af hjemmebane (1939-1954)

En kritisk begivenhed indtraf, da staten i 1940 eksproprierede klubbens populære Campo do Restelo for at give plads til den store Exposição do Mundo Português. Fraværet af et permanent stadion tvang holdet til at leje sig ind forskellige steder rundt om i hovedstaden, hvilket gik hårdt ud over både økonomi og sportslig kontinuitet. Først 29. august 1954 kunne Casa Pia indvie sit nuværende anlæg, Estádio Pina Manique, tegnet af arkitekt Cândido Palma de Melo i Benfica-kvarteret.

Årtier uden for rampelyset (1955-2018)

Fra 1939 og helt frem til 2019 forsvandt Casa Pia stort set fra de to øverste ligaer. Eneste afvigelse var en enkelt sæson i Segunda Divisão 1965-66, som endte med omgående nedrykning. Klubben manifesterede sig til gengæld som et stabilt navn på tredje- og fjerdeniveau, med to titler i Terceira Divisão (2003-04 og 2009-10). Målmanden José Rita sluttede karrieren i klubben i 1966 og blev et symbol på denne seje, men sportsligt anonyme periode.

Vejen tilbage til topfodbolden (2018-2022)

Sæsonen 2018-19 i Campeonato de Portugal markerede et vendepunkt. José da Paz fungerede officielt som cheftræner, mens tidligere landsholdsprofil Rúben Amorim udførte en stor del af træningsarbejdet uden formel licens. FPF idømte parterne karantæne og klubben et seks points fradrag, men på trods af tumulten vandt Casa Pia playoff-finalen mod Vilafranquense den 23. juni 2019 (4-2 efter straffespark) og sikrede oprykning til LigaPro.

Den efterfølgende sæson var dramatisk. Trænerfyringer af henholdsvis Luís Loureiro og Rui Duarte fulgtes af ringe resultater, og Casa Pia sluttede sidst. Alligevel undgik man nedrykning, idet Vitória FC og CD Aves blev tvangsnedrykket for administrative uregelmæssigheder. I juli 2020 ansatte klubben Vasco Matos, som kort efter blev assisterende træner under Filipe Martins. Samme år skiftede Casa Pia selskabsform til Sociedade Desportiva Unipessoal por Quotas, og investeringsfonden MSD Capital under Robert Platek indtrådte som hovedaktionær.

Efter en konsoliderende sæson 2020-21 eksploderede resultaterne i 2021-22: En solid andenplads i Segunda Liga – kun overgået af Rio Ave FC – sendte Casa Pia i Primeira Liga for første gang siden 1939. Dermed var klubbens 83-årige eksil fra øverste niveau endegyldigt forbi.

Primeira Liga-æraen efter 2022

I 2022-23 spillede Casa Pia størstedelen af sine hjemmekampe på Estádio Nacional i Jamor, eftersom Pina Manique endnu ikke opfyldte ligaens infrastrukturkrav. I 2023-24 flyttede holdet sine hjemmekampe til Estádio Municipal de Rio Maior af samme årsag. Kommunen Rio Maior har ligeledes lagt græs til i 2024-25, mens moderniseringen af det historiske Pina Manique fortsat er under udførelse.

Sportslige meritter

Oversigt over titler og placeringer

Stadioner og træningsanlæg

Historisk kronologi

Ledelse og ejerskab

Siden 2020 har Casa Pia opereret som et selskab med begrænset ansvar (Sociedade Desportiva Unipessoal por Quotas). Kontrolposten ligger hos MSD Capital, ledet af den amerikanske investor Robert Platek. På den sportslige side blev Filipe Martins udnævnt som cheftræner 1. september 2020 og styrede holdet til oprykningen i 2022.

Trænere gennem tiden (udvalg)

• Cândido de Oliveira – banebrydende figur i 1920’erne.
• José da Paz & Rúben Amorim – delt lederskab i 2018-19.
• Luís Loureiro – cheftræner under oprykningen 2019.
• Rui Duarte og Ricardo Peres – korte ansættelser i 2019-20.
• Vasco Matos – juli 2020; senere assistant coach.
• Filipe Martins – fra september 2020; førte klubben til Primeira Liga.

Nøglespillere og landsholdsprofiler

1920’ernes ikoner

• Cândido de Oliveira – anfører, grundlægger og senere landsholdstræner.
• António Pinho – deltog i Portugals landskampdebut 1921.
• José Gralha & António Augusto Lopes – ligeledes med i den første landsholdstrup.

Mellemkrigstiden

• António Roquete – målmand, deltog i OL 1928; hele karrieren i Casa Pia.
• Gustavo Teixeira – senere profil hos Benfica og i landsholdet.
• Cândido Tavares – skiftede til Benfica; vandt Taça de Portugal som træner i 1952.

Senere profiler

Data om nyere spillere er begrænsede i offentliggjorte kilder, men klubben har fortsat traditionen med at udvikle kompetente spillere via Casa Pia-systemet. Den nuværende spillertrup (opdateret 30. september 2024) kan ses på klubbens officielle hjemmeside.

Statistik og rekorder

• Første deltagelse i Primeira Divisão: 1938-39.
• Samlet antal sæsoner på øverste niveau: 2 (1938-39 og siden 2022-23).
• Længste periode uden for topdivisionen: 83 år (1939-2022).
• Closest point gap i Terceira Divisão: Mesterskaber i 2003-04 og 2009-10.
• Promoveret til LigaPro 2019 og til Primeira Liga 2022.

Klubbens andre sportsgrene

Casa Pia har historisk dyrket 25 forskellige discipliner. Blandt dem:

1. Fodbold
2. Futsal
3. Håndbold
4. Karate
5. Gymnastik
6. Vægtløftning
7. Hockey
8. Bordtennis
9. Brydning
10. Sportsfiskeri

Et særligt kuriosum er klubbens baseballhold, der 4. juli 1923 besejrede den amerikanske koloniforening i Lissabon med 25-24 på Campo das Laranjeiras – enestående i portugisisk idrætshistorie.

Kultur, tilhængere og symbolik

Tilhængerskaren betegnes ofte som Casapianos eller Gansos. Kælenavnet ”Gæssene” relaterer sig til klubbens våben, der historisk har indeholdt en gås – et motiv, der symbolsk peger på Casa Pia-elevernes sammenhold og vågenhed. Klubfilosofien hviler på at kombinere socialt ansvar med sportslig ambition, hvilket fortsat afspejler sig i klubbens sammensætning af spillere fra det oprindelige børnehjemssystem.

Fremtidsperspektiver og igangværende projekter

Den forestående modernisering af Estádio Pina Manique er det mest synlige projekt. Formålet er at bringe stadion op på Primeira Liga-krav, så Casa Pia kan vende hjem til Lissabon fra 2025-26-sæsonen. Samtidig arbejder klubbens ledelse på at styrke ungdoms- og talentudviklingen i samarbejde med Casa Pia-institutionen, ligesom ejerskabskonsortiet MSD Capital forventes at tilføre kapital til både infrastruktur og førstehold.

Efter den historiske oprykning og den succesfulde overlevelse i topdivisionen står Casa Pia over for den udfordring at balancere økonomisk bæredygtighed med behovet for sportslig konkurrencedygtighed. Hvis klubben formår at fastholde sine værdier og udnytte sine unikke rødder i socialt arbejde, er der grundlag for, at Gæssene kan cementere sig som et permanent indslag i portugisisk elitefodbold.

Konklusion

Casa Pia Atlético Clube forener over to århundreders filantropisk arv med mere end hundrede års fodboldhistorie. Fra pionersejre i 1920’erne til eksil fra topfodbolden og en imponerende renæssance i 2020’erne fortæller klubben historien om udholdenhed, socialt engagement og sportslig passion. På trods af perioder med økonomiske og infrastrukturelle vanskeligheder har Casa Pia bevaret sit særkende som et udviklingssted for både mennesker og atleter. Den fortsatte satsning på stadionforbedringer og talentudvikling kan skabe rammerne for nye kapitler i en allerede bemærkelsesværdig fortælling.