Grupo Desportivo Estoril Praia – populært blot kaldet Estoril – er en traditionsrig fodbold- og idrætsforening med base i bydelen Amoreira i kommunen Cascais, vest for Lissabon. Klubben, der blev stiftet den 17. maj 1939, er især kendt for sit fodboldhold, som igennem flere generationer har vekslet mellem det øverste og de næstøverste niveauer i portugisisk fodbold og i dag konkurrerer i Primeira Liga. De karakteristiske gule og blå farver, der går igen på trøjerne, i logoet og på tribunerne, har for længst gjort Estoril til et uomtvisteligt symbol på den portugisiske Riviera.

Estoril Praia har markeret sig med bemærkelsesværdige øjeblikke lige fra den opsigtsvækkende deltagelse i pokalfinalen i 1944, over de store sejre i efterkrigsårene og den langvarige epoke uden for landets bedste række, til de nyere triumfer i Liga de Honra i både 2003/04, 2011/12 og 2020/21. Særligt perioden omkring 2012–2014 har skrevet sig ind i nyere portugisisk fodboldhistorie, idet klubben sikrede sig europæisk deltagelse to sæsoner i træk og opnåede sin bedste ligaplacering nogensinde – en fjerdeplads i 2013/14.

Ud over fodbolden driver Estoril Praia en række andre sportsgrene, blandt andet futsal og basketball, og klubben har adskillige gange gennem årene hentet nationale titler i disse discipliner. De mangefacetterede aktiviteter, de solide rødder i lokalsamfundet og den særprægede identitet gør Estoril Praia til en af de mest farverige institutioner i portugisisk idræt.

Geografisk profil og identitet

Placering i Cascais-området

Klubben har hjemme i Amoreira, som hører under freguesien Alcabideche i Cascais-kommunen. Området er en del af den kyststrækning, der sædvanligvis omtales som »Linha de Cascais«, og som historisk har været forbundet med strandturisme, casino-liv og hoteldrift. Netop dette miljø spillede en væsentlig rolle ved klubbens fødsel, hvor initiativtageren Fausto Cardoso de Figueiredo – ejer af både jernbane, luksushoteller og Casino Estoril – var blandt de drivende kræfter.

Farver, emblem og kaldenavn

Den gule farve repræsenterer solen, mens den blå hylder Atlanterhavets tætte nærvær. Sammen udgør de to farver hele det visuelle fundament for Estoril Praia, og klubbens emblem har fra starten båret disse nuancer. Farvekombinationen har også dannet grundlag for tilnavnet Os Canarinhos – »kanariefuglene« – en reference til de brasilianske landsholdstrøjer, der ligeledes skinner i gult og blåt.

Organisatorisk struktur

Etablering af Estoril Praia, SAD

I år 2000 oprettede klubben aktieselskabet Estoril Praia Futebol, SAD (Sociedade Anónima Desportiva) til drift af den professionelle fodboldenhed. Denne selskabsmodel er udbredt blandt portugisiske topklubber og adskiller elitefodboldens økonomi fra moderklubben.

Ejerskab efter 2019

I maj 2019 trådte den amerikanske investor David Blitzer ind som majoritetsaktionær gennem selskabet Global Football Holdings. Ejerskiftet satte en ny kapitalstærk ramme om SAD’en, mens den juridiske struktur med klub og selskab fortsatte uændret.

Historisk udvikling

Stiftelsen i 1939

Dagen var 17. maj 1939, da en kreds af lokale frontfigurer – herunder Joaquim Cardim, José Ereia, João Rebelo, Armando Vilar, Ernesto Tomás og Joaquim Nunes – grundlagde Grupo Desportivo Estoril Plage. Navnet »Plage«, det franske ord for strand, afspejlede områdets image som portugisernes førende badeby.

Pokalfinalen 1944 og de første ligaerfaringer

Allerede fire år efter oprettelsen nåede klubben sensationelt frem til finalen i Taça de Portugal 1943/44. Kampen mod Benfica på Campo das Salésias endte med et markant 0-8-nederlag, det største i finalens historie, men markerede samtidig Estoril Praias første nationale højdepunkt.

Sæsonen 1944/45 bragte debut i Primeira Liga, hvor man sluttede som nummer syv og på hjemmebane besejrede FC Porto med hele 8-1. Tiden lige efter Anden Verdenskrig bød også på andre storsejre, herunder 10-0 over Lusitano VRSA i 1949/50 og et angreb, der nettede 96 mål i 1946/47.

Nedrykning og to årtier i underdivisioner (1953-1975)

I 1952/53 faldt Estoril Praia ud af landets bedste række og tilbragte de næste 23 sæsoner i lavere rækker, inklusive ophold i regionale turneringer.

Genopstandelse under Jimmy Hagan og stabilisering (1975-1984)

Engelske Jimmy Hagan, tidligere mestertræner i Benfica, tog over i 1973 og førte klubben tilbage til Primeira Liga i 1975/76. I fem sammenhængende sæsoner fastholdt »Canarinhos« midterplaceringer, inden en nedrykning i 1979/80 blev fulgt af hurtig retur og endnu tre sæsoner i toppen frem til 1983/84.

Fernando Santos-æraen (slut-1980’erne – 1994)

Den tidligere Estoril-spiller Fernando Santos overtog chefposten i slut-1980’erne. Under hans ledelse genvandt klubben i 1991 en plads i øverste række og holdt den i tre år, hvorefter han forlod posten, og holdet rykkede ned i 1993/94.

Turbulente år og dykket til tredje niveau (1994-2002)

Efter nedrykningen pendlede Estoril Praia i Liga de Honra, før en ny bundplacering i 1998/99 sendte holdet ned i den nationale 2. Division B – første gang nogensinde så langt nede.

Dobbelte oprykninger og kortvarigt comeback (2002-2005)

Ulisses Morais tog over i 2002 og førte Estoril til to oprykninger på stribe: serie-mesterskab i II Divisão B 2002/03 og samlet titel i Liga de Honra 2003/04. Den efterfølgende sæson i Primeira Liga (2004/05) sluttede dog med en 17.-plads og ny nedrykning.

Finansiel krise og genrejsning (2006-2012)

Mellem 2005 og 2011 blev klubben i næstbedste række og sled med økonomiske ubalancer, indtil brasilianske investorer fra Traffic gav ny kapital og spillemateriale. I 2011/12 erstattede sportsdirektør Marco Silva den afgående træner efter fire runder, tog Estoril til tops og vandt Liga de Honra med fem point ned til Moreirense.

Europæisk gennembrud (2012-2014)

Oprykningen i 2012 blev fulgt af en femteplads i Primeira Liga 2012/13 – tilstrækkeligt til klubbens europæiske debut. Sæsonen efter, 2013/14, overgik alle forventninger med en fjerdeplads, den bedste placering til dato, og direkte adgang til UEFA Europa Leagues gruppespil.

Nyeste kapitel

På banen kulminerede den nyere tid med endnu et mesterskab i Liga de Honra 2020/21, der atter sendte Estoril Praia i landets bedste selskab.

Turnerings- og resultatoversigt

Bedste ligaresultater

Markante rekordsejre

• 10-0 mod Lusitano VRSA (1. Divisão 1949/50) – den største sejr i ligaen den sæson.
• 8-1 mod FC Porto (hjemme, 1944/45).
• 5-0 mod Beira-Mar (Primeira Liga 2004/05) – den største sejr i den sæson.

Offensiv og defensiv statistik 1940’erne

I 1946/47 noterede Estoril hele 96 ligamål, mens forsvaret i 1944/45 blot lukkede 12 mål ind på hjemmebane.

Pokal- og trofæsamling

Dertil kommer en lang række regionale og aldersbestemte titler samt to sejre i det historiske Torneio da Amora (2003, 2004) og triumfer i Liga Intercalar (2010) og Taça Centenária (2011).

Europæiske kampagner

Debuten 2013/14

Estoril Prairie spillede sine første europæiske kampe i kvalifikationen til Europa League 2013/14. Efter 0-0 hjemme mod israelske Hapoel Ramat Gan blev returkampen i Israel vundet 1-0 på straffesparksscoring af Evandro. Østrigske FC Pasching blev derpå besejret 2-0 og 2-1 i play-off-runden.

I gruppespillet (gruppe H) mødte man Sevilla, Freiburg og Slovan Liberec. Resultatet blev tre uafgjorte – to mod Freiburg og én imod Sevilla – samt tre nederlag. Gruppen sluttede dermed med portugisisk exit.

Direkte kvalifikation 2014/15

Via fjerdepladsen i ligaen året før kom Estoril Praia direkte i gruppespillet året efter, hvor PSV Eindhoven, Panathinaikos og Dinamo Moskva var modstandere.

Stadion: Estádio António Coimbra da Mota

Historie og kapacitet

Banen i Amoreira åbnede 1. januar 1939. Tal for kapaciteten varierer: nogle kilder anfører omkring 5.000 siddepladser, mens andre – heriblandt nyere opgørelser – angiver 8.000. En ekstra tribune på 3.000 pladser blev opført i 2014 for at opfylde UEFA-krav i forbindelse med de europæiske kampe.

International brug

• Sveriges landshold havde base i stadionets faciliteter under EM 2004-forberedelserne.
• Portugals rugbylandshold har slået både Ukraine (2006) og Uruguay (2007) på stadionet.
• Flere portugisiske ungdomslandshold samt den danske A-landsholdstrup har benyttet anlægget til træning.

Spillere

Aktuel trup

Truppen opdateres løbende; pr. 21. juni 2025 består den af både portugisiske og udenlandske spillere, hvor flere har dobbelt statsborgerskab. En detaljeret spillerliste publiceres af klubben før hver sæson.

Profiler i nyere tid

• Licá – kåret til årets spiller i Liga de Honra 2011/12.
• Vagner – årets målmand i samme sæson.
• Steven Vitória – central forsvarskrumtap under oprykningen 2012.
• João Coimbra – midtbanedirigent og kulturbærer.

Trænere og teknisk stab

Markante cheftrænere gennem tiden

• Augusto Silva – første portugisiske træner til at vinde et nationalt mesterskab (med Benfica) og senere i Estoril.
• János Biri og Lipo Herczka – ungarere med stor indflydelse i portugisisk fodbold.
• Jimmy Hagan – stod i spidsen for oprykningen i 1970’erne.
• Fernando Santos – senere portugisisk landstræner.
• Marco Silva – trænede holdet til titel i Liga de Honra 2011/12 og europæisk kvalifikation.

Titler og priser til trænere

Marco Silva blev hædret som LPFP Liga de Honra Coach of the Year 2011/12.

Andre sportsgrene under Estoril Praia

Futsal

• Distriktsmester (3. Div. Lisboa) 2005/06.
• Oprykning til II Divisão Nacional 2017/18.
• Bedste pokalresultat: kvartfinale (Top-8) i Taça de Portugal 2016/17.
• Seniorholdet vendte tilbage til konkurrencerækken i 2024/25 efter midlertidig suspension.

Basketball

Efter fodbolden er basketball den mest prominente afdeling. Seniorerne deltog i CNB2 i 2009/10, og sektionen har været aktiv i over 30 år uden afbrydelse. Blandt meritterne er:

• Nationalt seniormesterskab 1993/94.
• Flere regionale titler i ungdomskategorier fra U-14 til U-20.

Badminton

Estoril Praia kan også notere sig for et nationalt mesterskab fra 1974.

Bordtennis

I 1958 vandt klubben de nationale infantismesterskaber, efter at have taget Lissabon-titlen i 1957.

Volleyball

Holdet blev vicemester i 2. division i 1940.

Beach Soccer

Estoril Praia deltog i de nationale ligaer i 2007, 2008, 2009, 2011 og 2012 med bedste placering som nummer fire i 2013.

Fut4ALL og Fut4Woman

Siden 2014 har den ikke-konkurrerende aktivitet Fut4ALL samlet medlemmer, tidligere spillere og lokale borgere til motion og venskabskampe. Initiativet blev i 2016 udvidet med Fut4Woman for at styrke kvindefodboldens synlighed.

Ungdoms- og talentarbejde

Resultater

• 4. plads i det nationale junior-mesterskab 2005/06.
• Lisboa-mesterskaber for skoler (2004/05) og flere aldersklasser.
• Nationalt juniormesterskab i 2. division 2009/10.

Filosofi

Estoril Praia arbejder bredt med udvikling af både drenge og piger fra minibaske­t-niveau i basketball til fodboldakademiet på Coimbra da Mota-området.

Tilhængere og klubkultur

Gruppo Estoril Supporters

Den officielle klak er Gruppo Estoril Supporters, som samler fans til både hjemme- og udekampe og er kendt for et farverigt, men generelt fredeligt, supportermiljø.

Hæder og anerkendelse

• Udpeget som »Ugens Klub« af UEFA i maj 2004.
• Tildelt Medalha de Mérito Desportivo og kommunal fortjenstmedalje fra Cascais.
• Registreret som »Institution af Offentlig Nyttighed«.

Filial- og samarbejdsklubber

Grupo Desportivo Arouce-Praia

Grundlagt i 1946 i Lousã-kommunen, Coimbra-distriktet, bærer Arouce-Praia de samme gule og blå farver og fungerer som filial. Klubbens kvindelige fem-mands-hold har opnået en tredjeplads i det lokale distrikt.

Konklusion

Fra casinoernes glamour i 1930’ernes Estoril til intense europæiske aftener i 2010’erne har Estoril Praia gang på gang bevist sin evne til at rejse sig gennem sportslige og økonomiske udfordringer. Traditionerne, de regionale rødder og de seneste års fornyede ambitioner under nyt ejerskab peger samlet set mod en fortsat central rolle på Portugals fodboldkort – til glæde for de tusindvis af »Canarinhos«, der bærer gult og blåt på og uden for banen.