Nélson Oliveira

Nélson Miguel Castro Oliveira, født 8. august 1991 i Barcelos i det nordlige Portugal, har igennem en lang og omflakkende karriere markeret sig som en teknisk stærk, fysisk robust og målscorende frontangriber, der på både klub- og landsholdsniveau har efterladt tydelige aftryk. Han har spillet i hjemlandets Primeira Liga, i Spaniens La Liga, Frankrigs Ligue 1, den engelske Premier League og Championship, den græske Super League, den tyrkiske Süper Lig – og siden januar 2024 igen i Portugal, hvor han repræsenterer Vitória de Guimarães. Samtidig har han, fra ungdomslandsholdene og hele vejen op til A-landsholdet, klaret 70 ungdomslandskampe samt en håndfuld seniorkampe, inklusive deltagelse ved EM 2012, hvor Portugal nåede semifinalen.

Opvækst og ungdomsår

Oliveira begyndte at spille fodbold som femårig i Braga, men blev hurtigt spottet af S.L. Benfica, der hentede ham til Lissabon-klubbens talentsektor. I Benficas ungdomsrækker udviklede han sig til en notorisk målsluger, hvis kombination af fart, teknik og fysik gjorde ham til et af akademiets mest omtalte angribertalenter.

Klubkarriere

Benfica – kontraktklubben

Selv om Oliveira officielt var Benficas spiller fra de tidlige seniorår, kom han kun til at optræde 24 gange og score tre mål for Lisboas røde. Årsagen var først og fremmest Benficas strategi om at udlåne ham til klubber, hvor han kunne opnå kontinuerlig spilletid og udvikle sig mod topniveauet.

Paços de Ferreira (lån 2010-11)

Det første senioreventyr blev et lejeophold i Paços de Ferreira fra august 2010. Her fik han debut i Primeira Liga, opbyggede værdifuld kamptræning og var med til at spille holdet frem til finalen i Taça da Liga 2010-11, som dog endte med et nederlag.

Deportivo La Coruña (lån 2012-13)

Sommeren 2012 blev han udlejet til Deportivo i La Liga. Allerede i sæsonpremieren mod Osasuna slog han til i kampens døende minutter og afgjorde opgøret til 2-0. Opholdet i Galicien bød både på mål, perioder som reserve for den erfarne Riki og en kontrovers i maj 2013, da angriberen tyssede på klubbens ultras efter en scoring mod Espanyol – en gestus han senere undskyldte for.

Stade Rennais (lån 2013-14)

Næste destination var Rennes i Ligue 1. Han nettede i sin anden kamp og lagde ud med en scoringsstime, der inkluderede to mål mod Evian og yderligere to mod Toulouse i oktober 2013. Selvom han gik fire måneder uden mål over vinteren, sluttede han sæsonen med deltagelse i Coupe de France-finalen, som Rennes tabte 0-2 til Guingamp.

Swansea City (lån 2015)

I december 2014 skiftede han på leje til Swansea City frem til sæsonafslutningen i Premier League. Formålet var at dække af for Wilfried Bony, der skulle til Africa Cup of Nations. Debuten faldt 10. januar 2015 mod West Ham, og den 25. april scorede han sit eneste Swansea-mål i en 3-2-sejr på St. James’ Park mod Newcastle United.

Nottingham Forest (lån 2015-16)

Allerede i september 2015 fulgte endnu et engelsk lejemål, denne gang til Nottingham Forest i Championship. Premieremålet kom i debuten mod QPR, og han endte sæsonen som Forests topscorer med ni ligamål – bl.a. matchvinderen i East Midlands-derbyet mod Derby County.

Norwich City (2016-19)

Et permanent skifte blev realiseret 30. august 2016, da Norwich City tilbød en fireårig kontrakt. Oliveira kvitterede med 15 mål i 2016-17-sæsonen, kulminerende med et hattrick mod Derby County 2. januar 2017. Efter en fodskade vendte han tilbage og fortsatte målformen, men 2017-18-sæsonen blev mere svingende. Han scorede et dramatisk udlignende mål mod Fulham på åbningsdagen, jublede demonstrativt mod træner Daniel Farke og sluttede året med otte ligamål. Sæsonen efter blev han sat uden for truppen, da et sommertransfer ikke materialiserede sig.

Reading (lån 2019)

I januar 2019 landede han i Reading, hvor han straks scorede i debuten. Den 2. februar kom et dramatisk vendepunkt: I en duel med Aston Villas Tyrone Mings faldt Oliveira om, og Mings trådte ham uforvarende i ansigtet. Portugiseren pådrog sig dybe flænger og en brækket næse, men vendte efter rekonvalescens tilbage og nettede bl.a. et vigtigt mål mod Ipswich Town.

AEK Athen (2019-21)

Et toårigt engagement i AEK Athen fra juli 2019 blev indledt med scoringer i de første kampe. I november sikrede han med to mål – det ene i overtiden – en 3-2-sejr over Atromitos, og i december fulgte et hattrick mod Panionios. Han holdt sig også i rampelyset i europæisk sammenhæng og scorede eksempelvis det afgørende mål mod St. Gallen i Europa League-kvalifikationen i september 2020.

PAOK (2021-23)

9. juli 2021 skrev Oliveira kontrakt med PAOK. Allerede i august pådrog han sig en delvis korsbåndsruptur i en Europa Conference League-kamp og var ude i cirka et halvt år, før han vendte tilbage på grønsværen i april 2022. PAOK nåede den græske pokalfinale 2021-22 men måtte nøjes med andenpladsen.

Konyaspor (2023-24)

September 2023 førte til et nyt eventyr, da han satte sin signatur på en toårig aftale med tyrkiske Konyaspor. Her tjente han som erfaren frontløber indtil januar 2024.

Vitória de Guimarães (fra 2024)

24. januar 2024 vendte Oliveira hjem til Portugal og underskrev en aftale frem til sommeren 2025 med Vitória de Guimarães. Kontrakten markerer et hjemligt comeback til Primeira Liga efter mere end et årti på skiftende udenlandske adresser.

Landskampe

Ungdomslandsholdene

Oliveira gik systematisk gennem samtlige portugisiske ungdomsårgange og endte på samlet 70 kampe. Ved U-17-EM-kvalifikationen 2008 var han allerede fast angriber, og i U-19-regi deltog han i EM-slutrunden 2010, hvor han scorede mod Italien. Det store ungdomsgennembrud kom ved U-20-VM 2011 i Colombia, hvor Portugal nåede finalen. Oliveira scorede fire gange, leverede to assists, blev to gange kåret til kampens spiller og modtog Silver Ball som turneringens næstbedste spiller.

A-landsholdet

Den 29. februar 2012 fik han sin A-debut i en venskabskamp mod Polen. Fernando Santos tog ham siden med til EM 2012, hvor han fik fire indhop – herunder 20 minutter i den tætte 0-1-kamp mod Tyskland i gruppespillet. Efter slutrunden scorede han sit første seniormål i en 2-0-sejr over Panama. I oktober 2016, efter knap to års fravær fra landsholdet, blev han indskiftet mod Færøerne og sparkede blot tre minutter senere det sidste mål i en 5-1-sejr. I alt har han opnået en håndfuld officielle A-optrædener og to mål.

Spillestil

Oliveira er først og fremmest centreforward – en angriber, der kombinerer fysisk styrke med evnen til at holde bolden i pressede situationer og samtidig besidder en veludviklet teknik. I 2012 blev han i portugisisk presse omtalt som “Portugals Cantona”, en sammenligning, der henviser til både hans bevægelsesmønstre og flair for det uventede, snarere end til en ens-til-ens playing style-kopi af den franske legende.

Statistisk overblik

Gennem sine mange klubskifter har Oliveira rundet topdivisioner i seks lande og har i flere sæsoner ramt tocifrede måltal – bedst illustreret af sæsonen 2016-17 i Norwich (15 mål i 32 kampe) og debutsæsonen i AEK Athen, hvor han også nåede dobbeltcifre. På landsholdsfronten står han fortsat noteret for to mål i de officielle A-kampe, mens ungdomslandsholdene tæller markant flere fuldtræffere med særlig vægt på U-20-VM 2011.

Meritter og udmærkelser

• Taça da Liga-vinder med Benfica 2011-12
• Taça da Liga-sølv med Paços de Ferreira 2010-11
• Coupe de France-finalist med Stade Rennais 2013-14
• Græsk pokalfinalist med PAOK 2021-22
• U-20-VM-sølv med Portugal 2011
• Individuelt: Silver Ball ved FIFA U-20 World Cup 2011
• Individuelt: Portugals Golden Globes – Bedste Nye Navn 2012
• Ridder af Infante Dom Henrique-ordenen (Ordem do Infante Dom Henrique)

Med et karriereforløb præget af mange adresser, afgørende mål og bemærkelsesværdige comebacks efter skader har Nélson Oliveira fastholdt sin status som en angriber, klubber kan stole på i jagten på både mål og erfaring, og hans tilbagevenden til Portugal giver nu Primeira Liga-tilhængere mulighed for igen at følge en af landets mest berejste frontløbere på nært hold.